Littlemill var et Lowland single malt skotsk whiskydestilleri i Bowling, West Dunbartonshire i Skotland.
| Littlemill | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 1772 |
| Information med symbolet | |
Littlemill var et Lowland single malt skotsk whiskydestilleri i Bowling, West Dunbartonshire i Skotland.
Det anses for at være Skotlands første og ældste whiskydestilleri med licens.[1] Det lå på grænsen mellem Lowlands og Highlands, og dets blev produkter generelt klassificeret som lowland-whisky.[2] Auchentorlie Estate blev sammen med et bryggeri kaldet Littlemill købt i 1750 af Archibal Buchanan fra hans bror Andrew Buchanan.
Det er uklart præcist hvornår destillation begyndte på stedet, men gavlen på et af lagrene har en dato-sten med indgraveringen 1772. Samme år blev der også opført boliger ved siden af destilleriet til brug for de punktafgiftsbetjente (Excise officers), som repræsenterede loven – og sikrede at al destillation blev korrekt registreret, og at de relevante skatter blev beregnet.[3][4]
Retlige optegnelser fra Dumbarton viser, at “Robert Muir of Littlemiln”, en medarbejder, den 2. november 1773 fik den allerførste licens af regeringen under kong George den 3. til at “…sælge ale, øl og andre afgiftspligtige drikkevarer i detailhandel”.[3]
Bemærkelsesværdigt var det, at Littlemill var et af de første destillerier med en kvindelig licenshaver, Jane MacGregor, i 1823. Hun arbejdede der under ejerskabet af Matthew Clark & Co., som havde købt destilleriet i 1817. Senere, i 1931, under ledelse af amerikaneren Duncan Thomas, var Littlemill i front med innovation inden for destillationsapparater med tekniske design, der kunne skabe tre forskellige stilarter af single malt – fra fyldig til let.[5][6]
Omkring 1840 overgik ejerskabet til Hector Henderson, som også var aktionær i Campbeltown-destilleriet i 1837 og grundlagde Caol Ila-destilleriet. Destilleriet blev genopbygget og udvidet i 1875 af Hay, som på det tidspunkt var ejer.[7][8]
Littlemill lukkede i 1929, indtil det blev købt og genåbnet af Duncan Thomas i 1931,[7] som eksperimenterede på destilleriet med forskellige nye teknikker. Han anvendte et nyt design af en Saladinæske til maltning med to ventilationstårne og én kiln. De kobberbaserede pot stills blev belagt med aluminium og brugte kolonneapparat i stedet for svanehalse for at få større kontrol over destillationsprocessen. Samtidig gik produktionen fra tredobbelt destillation til dobbelt destillation.[6]
I 1971 skiftede destilleriet ejer til Barton Distilling, som havde været aktionær siden 1959. Barton blev opkøbt af Amalgamated Distilled Products i 1982, som sluttede sig til Argyll Group i 1984. Samme år lukkede Littlemill-destilleriet.[3][5]
Det blev genåbnet og købt af Gibson International i 1989, men lukkede igen i 1994 efter Gibson Internationals konkurs og blev derefter solgt til destilleriet Loch Lomond. Det blev demonteret i 1997, og resterne af destilleriet blev ødelagt i en brand i 2004.[9] Der er nu opført et boligbyggeri på stedet.[6][7]
Destilleriet producerede tre forskellige typer whisky, hvilket blev muliggjort gennem rectifying columns i kedlerne: en kraftigt tørverøget variant under navnet “Dumbuck”, en fyldig whisky kaldet “Dunglass” og en let traditionel lowland-whisky under sit eget navn “Littlemill”. Dumbuck og Dunglass blev udfaset i 1972.[6][7]
De tilbageværende fade fra Littlemill befinder sig i dag hos Loch Lomond Distillery, hvor Loch Lomond Group udgiver limited-edition flasker. Loch Lomond Group har udgivet fire udgaver:[9] Private Cellar lagret i 25 år, Private Cellar lagret i 27 år, 1992 Vintage samt den ældste i samlingen, Celestial Edition lagret i 40 år.[10] Den nyeste tilføjelse til Littlemill-serien – Private Cellar lagret i 29 år – blev udgivet i september 2019.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i: |archive-date= (hjælp); line feed character i |archive-date= på position 8 (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.