Grimoard var benediktinermunk, og han holdt en simpel livsstil også efter at være blevet valgt til pave. Han var prior for Chirac-abbediet og pavelig legat i Napoli, abbed for klosteret Saint Germaine af Auxerre i Auxerre og Saint-Victor abbediet i Marseille. I 1342 erhvervede han doktorgraden efter studier af teologi ved universiteterne i Toulouse, Montpellier, Paris og Avignon, og efterfølgende var han ansat som professor i Toulouse, Montpellier og Paris.