Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1983-84 (kvinder)
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1983-84 for kvinder var den 24. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for kvinder. Turneringen havde deltagelse af 20 hold, som var blevet nationale mestre sæsonen forinden. Den blev afviklet som en cupturnering, hvor alle opgørene blev afviklet over to kampe, hvor holdene mødtes både ude og hjemme.
Turneringen blev vundet af RK Radnički fra Jugoslavien, som i finalen over to kampe besejrede TSV Bayer 04 Leverkusen fra Vesttyskland med 42-35. Det var tredje gang i turneringens historie, at RK Radnički vandt titlen – de to første gange var i sæsonerne 1975-76 og 1979-80 – og det var femte sæson i træk, at det jugoslaviske hold deltog i finalen. Til gengæld var TSV Bayer 04 Leverkusen det første vesttyske hold i turneringens historie, som nåede finalen, som i øvrigt for første gang siden sæsonenikke var et opgør mellem to østeuropæiske hold.