Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1979-80 (mænd)
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1979–80 for mænd var den 20. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for mænd. Turneringen havde deltagelse af 22 klubhold, som sæsonen forinden var blevet nationale mestre, samt den vesttyske sølvvinder TuS Hofweier, idet det vesttyske mesterhold TV Großwallstadt allerede var kvalificeret til turneringen som forsvarende mester. Turneringen blev afviklet som en cupturnering, hvor opgørene til og med semifinalerne blev afgjort over to kampe (ude og hjemme), mens finalen blev afgjort i én kamp på neutral bane.