Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1988-89 (kvinder)
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1988-89 for kvinder var den 29. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for kvinder. Turneringen havde deltagelse af 22 hold, som var blevet nationale mestre sæsonen forinden, og blev afviklet som en cupturnering, hvor alle opgørene blev afviklet over to kampe, hvor holdene mødtes både ude og hjemme.
Turneringen blev vundet af Hypobank Südstadt fra Østrig, som i finalen over to kampe besejrede de seneste fire sæsoners vindere, Spartak Kijev fra Sovjetunionen, med 37-33. Det var første gang i turneringens historie, at et østrigsk hold vandt titlen, og det var tredje sæson i træk, at de to hold mødtes i finalen. Hypobank Südstadt blev samtidig de første vesteuropæsike vindere af turneringen siden sæsonen 1964-65, hvor danskeHG sejrede.