Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1985-86 (mænd)
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1985–86 for mænd var den 26. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for mænd. Turneringen havde deltagelse af 25 klubhold, som sæsonen forinden var blevet nationale mestre, samt de jugoslaviske sølvvindere, eftersom det jugoslaviske mesterhold, RK Metaloplastika, automatisk var kvalificeret til turneringen som forsvarende mestre, og de østrigske sølvvindere fra UHK Krems. Turneringen blev afviklet som en cupturnering, hvor opgørene blev afgjort over to kampe (ude og hjemme).
Danmarks repræsentant i turneringen var Helsingør IF, som blev slået ud i kvartfinalen af de senere finalister GKS Wybrzeże, som vandt med 53-41 over to kampe.