Siarnaq Animation af billeder, hvorved Siarnaq blev opdaget
23. september 2000 , af John J. Kavelaars ,Brett J. Gladman , Rhiannon Lynne Allen ,Carl W. Hergenrother , Stephen M. Larson ,Alain Doressoundiram og Jorge Romon Afstand til Saturn (massecenter) Min. 12 805 641 km Maks. 23 584 359 km Halve storakse 18 195 000 km Halve lilleakse 17 378 516 km Excentricitet 0,2962 Siderisk omløbstid 2a 165d 1t 0m 0,0s Synodisk periode — Omløbshastighed Gnsn. — km/t Min. — km/t Maks. — km/t Banehældning 45,56° i fh. t. ekliptika Periapsisargument ; ω65,440 ° Opstigende knudes længde ; Ω47,090 ° — Diameter 6,0 km Fladtrykthed — Overfladeareal — km² Rumfang — km³ Masse 3,900·1015 kg Massefylde 2300 kg /m³ Tyngdeacc. v. ovfl.0,004 8 m/s² Undvigelseshastighed v. ækv.— km/t Rotationstid — Aksehældning ? Nordpolens rektascension — Nordpolens deklination — ° Magnetfelt — Albedo 6 % Temperatur v. ovfl.Gnsn. — °C Atmosfæretryk 0 hPa Atmosfærens sammensætning —
Siarnaq er en af planeten Saturns måner : Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman , og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3 . Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter gudinden Siarnaq fra den inuitiske mytologi . Månen Siarnaq kendes desuden også under betegnelsen Saturn XXIX .
Siarnaq har en for Saturn-måner forholdsvis høj massefylde , og man formoder at den består af en blanding af vand -is og klippemateriale. Månen har en temmelig mørk overflade, der kun tilbagekaster 6 % af det lys der falder på den.
Spire
