Haagakademiet for international ret Fondation René-Cassin Antioch College Columbia University School of International and Public Affairs, Columbia University
Som grundlægger og tidligere medlem af Fretilin fungerede Ramos-Horta i eksil som talsmand for den østtimoriske modstand i årene under den indonesiske besættelse af Østtimor (1975-1999). Selv om han fortsatte med at arbejde for Fretilin, trådte Ramos-Horta ud af partiet i 1988 og blev partiuafhængig politiker.[6]
Han var tidligere udenrigsminister (2002-2006) og blev senere udnævnt til premierminister (2006).[4][7]
Den 11. februar 2008 blev Ramos-Horta alvorligt såret under et attentatforsøg i sit hjem i Dili.[8] Han blev hurtigt fløjet ud af landet og behandlet i Australien. To måneder senere den 7. april2008 sagde Ramos-Horta, at han overvejer at træde tilbage. "Jeg vil tale til parlamentet, når jeg kommer hjem, og jeg vil ikke love landet, at jeg vil aftjene hele min præsidentperiode," sagde Ramos-Horta.[9] Han sad dog sin valgperiode ud, men ved valget i 2012 opnåede han blot tredjeflest stemmer, og 19. maj samme år blev præsidentembedet overtaget af Taur Matan Ruak.[10]