Peter Kofod Hristov (født 27. februar 1990 i Snogebæk, Bornholm[1]) er en dansk politiker fra Dansk Folkeparti, der var været medlem af Folketinget siden 2022. Han var også folketingsmedlem fra 2015 til 2019.[2] I 2019 blev han valgt til Europa-Parlamentet men udtrådte af dette efter han valgt til Folketinget ved folketingsvalget 2022.[3]
Han blev valgt i Sydjyllands Storkreds[2] ved Folketingsvalget 2015 med 3.336 personlige stemmer.[4]
Peter Kofod blev født den 27. februar 1990 som søn af smed Karsten Poulsen og sygeplejerske Birte Kofod Poulsen.[2]
Han er student fra Bornholms Gymnasium i 2009.[2] Han tog i 2010 Hærens basisuddannelse ved Telegrafregimentet i Fredericia, inden han blev uddannet folkeskolelærer fra UC Syddanmark, Haderslev i 2015.[2]
Han er født Peter Kofod Poulsen og antog efternavnet Hristov, da han i 2018 giftede sig med sin kone Vasileva.[5][6] I politiske sammenhænge ønskede han at anvende Peter Kofod og dermed ikke sit bulgarske efternavn.[5]
I 2015 blev Peter Kofod valgt til Folketinget, i Sydjyllands Storkreds med 3.336 personlige stemmer. I 2019 blev Peter Kofod valgt til Europaparlamentet som repræsentant for DF,[7] hvor han sad i Gruppen Identitet og Demokrati.
Da Morten Messerschmidt den 27. november 2021 meldte sig som kandidat til formandsposten i Dansk Folkeparti, sagde han at Peter Kofod ville blive partiets nummer 2 så i tilfælde af at han blev dømt i Meld og Feld-sagen og dermed ikke ville kunne være formand længere ville Peter Kofod blive Dansk Folkepartis nye formand.
• 1995-1999: Carl Christian Ebbesen • 1999-2007 Kenneth Kristensen Berth • 2007-2010 Allan Steen Hansen • 2010-2012 Bente Kronborg Holst Flensted • 2012-2015 Anders Vistisen • 2015-2015 Peter Kofod • 2015-2016 Lucas Thelander Hultgren
• 2016-2017 (Konstitueret) Chris Veber • 2017-2020 Chris Bjerknæs • 2020-2022 Tobias Weische • 2022-2023 Christian Bülow • 2023-2024 Joachim Mortensen • 2024-Nu Signe Vedersø Keldorff