Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er dansk politiker, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende medlem regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterede Renew Europe i EU.
Han var medlem af regionsrådet første gang fra 2014 til 2017[2] og blev genvalgt i 2021. Han blev første stedfortræder for Venstre til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark. Da Søren Gade forlod parlamentet i 2022 efter at være blevet valgt til Folketinget, indtrådte Rasmussen i Europa-Parlamentet. Han valgte at samtidig at beholde sin plads i regionsrådet i Region Hovedstaden.[3]
Løkke Rasmussen skiftede parti fra Venstre til Moderaterne 13. marts 2023.[4]
Løkke Rasmussen er søn af den tidligere statsminister og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, og dennes hustru, Sólrun Løkke Rasmussen.[5] Løkke Rasmussen meldte sig som 17-årig ind i Venstres Ungdom i Græsted.[6] Ved regionsrådsvalget i 2013 blev Løkke Rasmussen valgt ind i regionsrådet i Region Hovedstaden.[7] Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 fik han 11.615 personlige stemmer.[8]
Ved siden af sit politiske liv har han studeret International Business ved Copenhagen Business School.[9] Bergur Løkke Rasmussen er desuden efterretningsofficer af reserven ved Den Kongelige Livgardes anden bataljon.
Han har arbejdet i lobbyvirksomheden Grace Public Affairs.[10]