Danmarksmesterskabet i fodbold er der blevet spillet om siden sæsonen 1912/13. I København havde man siden 1889/90 afviklet Fodboldturneringen og Københavnsmesterskabet, men vinderne af disse turneringer regnedes ikke for danske mestre.[kilde mangler] Efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab, som DBU altså indførte i 1912 under navnet Landsfodboldturneringen.
I begyndelsen blev mesterskabet afgjort som et slutspil mellem vinderen af Københavnsmesterskabet og vinderen af Provinsmesterskabsturneringen, men fra og med sæsonen 1927/28 oprettede DBU Danmarksturneringen som en landsdækkende turnering, der siden har afgjort mesterskabet. De første to sæsoner var holdene opdelt i fem kredse, hvor vinderne mødtes i en slutrunde. Fra 1929 spillede de bedste hold i en samlet landsdækkende række med navnet Mesterskabsserien. I 1945 ændrede den bedste række navn til 1. division. Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til nummer et, to og tre.
Siden 1991 har turneringens bedste række heddet Superligaen. Superligaens navn har som følge af sponsorer midlertidigt haft andre navne (Coca-Cola Ligaen (1995/96), Faxe Kondi Ligaen (1996/97-2000/01), SAS-ligaen (2001/02-2009/10), Alka Superligaen (2015/16 - 2018/19) og 3F Superliga (fra 2019/20).
Indtil slutningen af 1970'erne var mesterskabet kun åbent for amatørspillere, og bl.a. den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen prøvede at overtale DBU til at indføre professionel fodbold i Danmark. Da han ikke havde held med det, forsøgte han i 1977 sammen med Helge Sander at oprette en alternativ, professionel liga, Dansk Professionelt Fodboldforbund. Det lykkedes ikke, men det rystede DBU så meget, at der blev indført betalt fodbold i Danmark fra 1978.
Følgende tabel er en oversigt over resultaterne af Landsfodboldturneringen fra 1912 til 1927.[1]
De hidtil afviklede danmarksmesterskaber er fordelt på 20 forskellige klubber. Yderligere 13 klubber har vundet DM-medaljer, medaljerne er blevet fordelt på følgende klubber:
Pr. 2019 31/12 2019
To spillere har som de eneste vundet DM med tre forskellige klubber: Jens Madsen vandt i 1988, 1990 og 1991 med Brøndby IF, i 1994-95 med AaB og 1999-00 med Herfølge BK. Hans Aabech vandt i 1973 med Hvidovre IF, i 1980 med KB og i 1983 med Lyngby.
Nedlagte: Medaille Fodbold-Konkurrencen i 1888