KFUMs Boldklub havde oprindeligt kun fodbold på programmet, men senere kom andre idrætsgrene til: håndbold (i 1921), badminton og bordtennis. Men de "nye" idrætsgrene blev udskilt i selvstændige foreninger den 1. januar2001, og tilbage blev altså kun fodboldaktiviteterne.
Fodboldholdet var i første halvdel af 1900-tallet blandt landets næstbedste, og højdepunktet kom i 1957, da klubben sikrede sig oprykning til 1. division (dengang landets højest rangerende række). Opholdet i 1. division blev dog kort – KFUMs Boldklub rykkede ned igen efter kun én sæson i landets bedste række. Tre år senere (i 1961) rykkede holdet ned i 3. division. Og efter yderlige to sæsoner måtte holdet helt forlade divisionerne, og siden da er det kun blevet til yderligere én sæson i 3. division (1975).