Kastrup Boldklub (stiftet 4. maj1933) er en dansk fodboldklub beliggende på Amager. Klubben blev stiftet under navnet Boldklubben Funkis før man i 1941 tog navneforandring til det nuværende.
Kastrup boldklub har tidligere spillet ni sæsoner i den bedste række og i alt fem sæsoner i den næstbedste række i perioden 1975-1988.[1]
Kastrup Boldklub oplevede sin sportsligt bedste periode i 1970erne, da klubben vandt 3. division i sæsonen 1974 og 2. division året efter. Kastrup spillede i den bedste række seks sæsoner i træk fra 1976 til 1981 med en fjerdeplads i 1979 som bedste placering. I 1980 deltog Kastrup i Intertoto Cup.[2] Klubben var senest i den bedste række i 1987.
Klubbens mest kendte spiller er Jan Heintze, der spillede i Kastrup Boldklub 1981-1982, før han skiftede til PSV Eindhoven. Jan Heintze opnåede 86 A-landskampe.[3]
Klubbens lokale rivaler er Fremad Amager og AB Tårnby.
Klubben var sammen med Tårnby Boldklub fra 2002 en del af overbygningen Amager United. I 2006 valgte klubben dog at trække sig ud af samarbejdet. I sommeren 2008 indgik Kastrup Boldklub i et samarbejde med Fremad Amager, KFB og Dragør BK om at danne FC Amager, men i 2009 gik fusionsklubben konkurs, og Kastrup Boldklub blev tvangsnedrykket helt ned i Serie 1.[4]