Danmarksmesterskabsturneringen 1928-29 var den 16. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Turneringen blev for tredje gang, og for anden gang i træk, vundet af B 93.
Resume
De forsvarende mestre B 93 indledte turneringen med et choknederlag på 0-2 til B 1913 i Odense, men i de sidste syv kampe spillede klubben en uafgjort og vandt seks kampe. B 93 sikrede sig mesterskabet på sidste spilledag d. 2. juni med en overbevisende sejr på 7-0 over Frem.[1]
B 1903, som den foregående sæson var sluttet på en delt førsteplads, skuffede ved ikke at komme i slutrunden efter nederlag i de første to kampe mod AGF og OB.
Aalborg Freja var den store overraskelse og før deres sidste kamp i kreds 2 et point foran storklubben KB. Aalborg Freja tabte dog til KB 6-3 i Idrætsparken, så det blev KB, der kvalificerede sig til slutrunden.[2]
28. oktober vandt Frem på klubbens bane ved Enghavevej i København hele 19-0 over Horsens fS. Det er til dato den hidtil største sejr i landets bedste række. Sofus Johansen og Svend Hansen noteredes for seks scoringer - hver.[3]
Baggrund
Danmarksturneringen blev udvidet fra 20 til 25 hold, fordelt i fem kredse med hver fem hold, der mødte hinanden indbyrdes én gang.[4] De fem vindere kvalificerede sig til Slutrunden, hvor de mødtes indbyrdes én gang. I forhold til sæsonen 1927-28 gik Københavns Boldspil Union fra syv til ni deltagere, og Jydsk Boldspil Union fra fire til seks hold, mens Sjællands Boldspil Union fik fire i stedet for tre hold med.
Kvalificerede til Danmarksturneringen var de bedst placerede hold i lokalunionernes mesterskaber. Det betød, at HB, der var sluttet nummer fem i i sæsonen 1927-28 gled ud, da holdet kun var sluttet på en sjetteplads samme sæson i den næstbedste række under Københavns Boldspil Union. HIK, BK Viktoria og ØB blev de nye hold i den bedste række. Fra Jylland kvalificerede Viborg FF sig ikke igen, så de tre nye jyske deltagere blev de jyske mestre AaB, samt Aalborg Freja og Esbjerg fB. FIF Hillerød var ny deltager for Sjællands Boldspil Union, mens Viking erstattede Rønne BK som bornholmsk mester.
For at mindske rejseudgifterne for klubberne i provinsen, der havde færre økonomiske midler, blev det besluttet, at de københavnske hold kun havde en hjemmekamp i den indledende runde. Da man nåede til kampene i slutrunden i maj 1929 var de københavnske klubber dog stærkt utilfredse med, at turneringen pådrog dem store underskud pga. rejseudgifter, at DBU besluttede, at ændre turneringen den efterfølgende sæson.[5]
