Birr Distillery var et irsk whiskey-destilleri opført i 1805 i County Offaly (tidligere kendt som King's County) i Irland.[1]
| Birr Distillery |
|---|
Birr Distillery var et irsk whiskey-destilleri opført i 1805 i County Offaly (tidligere kendt som King's County) i Irland.[1]
Destilleriet lå tæt på Newbridge Street ved floden Cam-Cor (der betyder “skæv dæmning”). Det treetagers, firkantede destilleri var på et tidspunkt et betydeligt anlæg med en årlig produktion på 200.000 gallons, men der er i dag ikke meget kendt om det.[2]
Der var fem destillerier i County Offaly, men i 1818 var der kun to i drift, og begge lå i Birr.[3] I slutningen af 1840’erne lukkede det ene destilleri, og det andet blev opkøbt af Wallace-brødrene, som kun er kendt ved deres initialer R og J. [3] Birr Distillery bestod af et maltgulv, en tørreovn og en mølle, et mæskekar, et destillationsrum, et spritlager og et toldoplag.[4]
Wallace-brødrene holdt Birr Distillery i drift frem til 1889, hvor en brand satte en stopper for destilleriet. En arbejder faldt i søvn, og friktionen fra møllestenen antændte omgivelserne. Efterhånden som branden spredte sig, eksploderede tønderne, og der findes beretninger, som fortæller, at "whiskeyen flød i en brændende masse ned ad Camcor-floden og forvandlede den til en stor, hvirvlende og flammende Christmas pudding."[2]
I 1990’erne blev bygningen købt af en engelsk familie, som omdannede den til et sommerhus, mens de øvrige bygninger på den anden side af floden blev ombygget til lejligheder.[2]
{{cite web}}: line feed character i |title= på position 5 (hjælp)
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.