Mesterskabet bød derudover på en række bemærkelsesværdige begivenheder, der var så kontroversielle eller bizarre, at man 35 år senere stadig betegnede turneringen som "den vildeste Open, der nogensinde er spillet".[5]
Kontroverser
US Open 1977 bød på en række bemærkelsesværdige begivenheder, der var så kontroversielle eller bizarre, at man 35 år senere stadig betegnede turneringen som "den vildeste Open, der nogensinde er spillet".[5]
I 1950'erne havde han flere gange deltaget i det amerikanske mesterskab i herresingle med en plads i anden runde i 1955 og 1957 som bedste resultater, og han havde i 1972 været i finalen om det amerikanske mesterskab for spillere over 35 år. Efter at have skiftet køn begyndte Richards i 1976 som kvinde at deltage i regionale tennisturneringer i Californien med gode resultater til følge. Bl.a. vandt hun La Jolla Tennis Tournament Championships, hvor hun knuste sine modstandere, og efterfølgende blev hun inviteret til at deltage i den professionelle turnering Tennis Week Open i South Orange, New Jersey. Men 25 af de 32 deltagere i turneringen meldte afbud, og USTA og WTA trak deres støtte til turneringen tilbage. Derefter ansøgte hun om at deltage i US Open 1976, men USTA, WTA og USA's Olympiske Komite (USOC) havde på det tidspunkt en regel om at kvindelige atleter skulle verificere deres køn ved en kønskromatin-test, men Richards afviste at gennemføre testen og blev derfor nægtet deltagelse i US Open og andre turneringer i sommeren1976.[6]
Renée Richards sagsøgte derefter US Open-arrangøren United States Tennis Association for kønsdiskrimination og overtrædelse af New Yorksmenneskerettighedslov. Hun lagde vægt på, at deltagelse i turneringen som kvinde ville være en anerkendelse af hendes ret til at være kvinde. Omvendt frygtede USTA, at flere mænd ville undergå kønsskifteoperationer for at kunne spille kvindetennis. Sports Illustrated kaldte Richards et "ekstraordinært spektakel", og karakteriserede reaktionerne på hende som "skiftende fra forbløffelse til mistænksomhed, sympati, foragt og mest af alt forvirring."[6]USOC erklærede, at "der er en konkurrencemæssig fordel for en mand, der har gennemført en kønsskifteoperation som følge af fysisk træning og udvikling som mand."[6][7] Til sidst indvilligede Richards i at tage testen, men resultatet var ikke entydigt. Hun afviste at tage den igen og blev derfor nægtet at stille op.[6]
Kort inde i en kamp på Forest Hills Stadium i tredje runde mellem John McEnroe og Eddie Dibbs, der blev spillet om aftenen søndag den 4. september1977, opstod der pludselig tumult blandt de 6.943 tilskuere, fordi en 33-årig tilskuer var blevet skudt i venstre lår. Politiet antog senere, at der var tale om at vådeskud, der var blevet affyret fra en lejlighed i nærheden, men på det tidspunkt var New York City stadig ved at komme sig over de plyndringer, der var sket under en omfattende strømafbrydelse i juli1977, og seriemorderenSon of Samsterrorisering af byens befolkning i det meste af sommeren. Den berømte tenniskommentator Bud Collins sagde: "Det havde været en vanvittig sommer i New York, og vi spekulerede allesammen på om der ville komme endnu et skud." Da kampens dommer fortalte McEnroe og Dibbs om, hvad der var sket, var de klar til at forlade banen. Beskeden til spillerne blev imidlertid korrigeret til, at en tilskuer var gået i shock. Så kampen blev efter seks minutters afbrydelse genoptaget, og John McEnroe, der spillede sin første US Open som senior, og som tidligere på sommeren ved Wimbledon-mesterskaberne havde chokeret tennisverdenen ved som kvalifikant at spille sig frem til semifinalerne, vandt kampen mod Eddie Dibbs med 6-2, 4-6, 6-4, og først senere blev spillerne orienteret om, at der rent faktisk havde fundet en skudepisode sted.[5][8]
På en pressekonference, der blev afholdt om formiddagen den 8. september, og som egentlig var blevet indkaldt for at italesætte West Side Tennis Clubs ønske om fremover at beholde mesterskabet i klubben, kritiserede formanden for klubbens US Open-udvalg, William J. McCullough, USTA's beslutning om fremover at flytte arrangementet fra Forest Hills til et nyopført anlæg i Flushing Meadow Park og udtalte bl.a.: "Når US Open kommer til Forest Hills, så kommer turneringen til omgivelser, der ønsker den. Lad os nu tale om at flytte fra et venligt, samarbejdende miljø til et ukendt ... Befolkningen i Corona, 95 % er negre ... Jeg hævder dette: når de flytter herfra til en park, kommer de til at indse, at de både får problemer med at få tennisfansene til at komme og med at få lokalområdet til at samarbejde med dem."
McCulloghs udtalelser blev mødt med kritik, dels fordi hans kommentarer vedr. befolkningssammensætningen i bydelen Corona i Queens som "95 % negre" ikke stemte overens med data fra folketællingen fra 1970, der viste, at området var beboet af ca. 84 % hvide amerikanere, dels fordi hans bemærkninger blev opfattet som racistiske. Som reaktion på udtalelserne sagde USTA's formand, Slew Hester, "at McCulloughs kommentarer vedr. Queens borough var et udtryk for meget dårlig smag". Arthur Ashe, den eneste sorte vinder af US Open indtil da og det eneste sorte medlem af West Side Tennis Club, efter at han blev optaget som æresmedlem i klubben efter sin triumf i 1968, sagde, at han havde i sinde at tale med McCullough om hans udtalelser og tilføjede: "Mit første indtryk er, at det han sagde lyder institutionelt racistisk. Det lyder som et racistisk angreb, hvis jeg nogensinde har hørt et."[9]
Jimmy Connors lagde ekstra længder til sit renommé som sportens bad boy, da han i semifinalen mod Corrado Barazzutti udførte en af de mest bizarre og usportslige handlinger i turneringens historie. Det bemærkelsesværdige øjeblik indtraf i første sæts syvende parti, hvor Connors slog en baghåndsvinder, der blev dømt inde af linjedommeren på Barazzuttis banehalvdel på et tidspunkt, hvor italieneren havde en breakbold i Connors's serveparti. Barazzutti var imidlertid af den opfattelse at bolden var ude, så han bad dommeren om at inspicere boldmærket, men inden dommeren nåede ned på banen, var Connors løbet over på sin modstanders banehalvdel og havde slettet boldmærket, så dommeren ikke havde mulighed for at omstøde linjedommerens dom.
Handlingen blev belønnet med en pibekoncert fra publikum, men Connors slap med en formaning fra dommeren.[11]
Handlingen fik formentlig ikke afgørende betydning for kampen, som Connors vandt med 7-5, 6-3, 7-5. Han tabte dagen efter finalen til Guillermo Vilas, men der var i første omgang lidt tvivl om, hvorvidt linjedommeren i finalen havde dømt Connors' sidste slag ude. Men da det blev fastslået, at amerikanerens slag var dømt ude, rakte Vilasarmene i vejret som tegn på sejren. Og helt usædvanligt for en tenniskamp blev banen invaderet af den vindende argentinersfans, der løftede ham op på deres skuldre. Connors nåede ikke frem til det traditionellehåndtryk med Vilas ved nettet, inden Vilas' fans fik omringet ham, og i tumulten forlod den skuffede Connors banen inden præmieoverrækkelsen.[5]
Fishbach, der var rangeret som nr. 200 på ATP's verdensrangliste, vandt tre kampe i kvalifikationsturneringen og opnåede dermed adgang til hovedturneringen. I første runde af hovedturneringen vandt han over talentet Billy Martin, mens han i anden runde knuste den tidligere Wimbledon- og US Open-mesterStan Smith med 6-0, 6-2. På det tidspunkt var ketcheren blevet et kontroversielt anliggende, og der var allerede på det tidspunkt snak om at forbyde den. Fishbach tabte i tredje runde til John Feaver.
Nedenfor er resultaterne fra ottendedelsfinaler og frem i singlerækkerne samt fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne angivet. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
