Beboeren betaler leje til udlejeren. Denne leje er typisk månedlig og kan være inkl. eller ekskl. forbrug af el, varme, vand og udgifter til radio- og tv-kanaler.
Lejernes LO er en interesseorganisation for lejere.
Mange lejligheder beboes af ejeren selv. Disse lejligheder har et selvstændigt lejlighedsnummer under hovedejendommens matrikelnummer, således at hver enkelt ejerlejlighed i hovedejendommen kan tinglyses.
Beboerne i en ejendom, der er opdelt i lejligheder, kan hver eje en andel af ejendommen. Den enkelte beboer bliver således medlem af en andelsboligforening og ejer en andel af foreningens formue med brugsret til sin egen lejlighed.