Sibiloi nationalpark er en nationalpark i det nordlige Kenya, beliggende ved Turkanasøen, den salteste af Afrikas store søer.[2] Parken blev oprettet i 1973 på initiativ af Kenyas nationalmuseer, for at beskytte værdifulde fundpladser fra forhistoriske mennesker bosættelser. Parken administreres af Kenya Wildlife Services (KWS).
Sibloi nationalpark er 1.570 km² stor og består for størstedelen af savanne. Den ligger omkring 800 km fra Nairobi. I parken er der to flyvepladser, en campingplads samt faciliteter for kortere besøg samt Koobi Foramuseet.
Parken har fået sit navn efter Sibiloibjerget som ses ved Alia Bay i den sydlige ende. Det mest kendte fund i parken er Australopithecus og tidlige menneskelige fossiler. Disse er flyttet til Nairobi, men andre fossiler vises på museet.