Hell's Gate er en af få nationalparker i Kenya hvor besøgende tillades at vandre og cykle frit. Det, sammen med nærheden til Nairobi (kun ca 100 km), har gjort den til et populært turistmål, på trods af at den er en af landets mindste nationalparker.
Parken er også kendt for et rigt fugleliv. Her findes blandt andet den sjældne lammegrib (Gypaetus barbatus).