Septembers himmel er så blå er en efterårssang, der blev skrevet af Alex Garff i 1949. Komponisten Otto Mortensen har skrevet melodien samme år.[1]
Sangen/digtet blev skrevet en søndag morgen på Ry Højskole som et svar på en konkurrence udskrevet af Danmarks Skoleradio, der præsenterede digtet under titlen Sensommersang.[1]
Alex Garff nævner efterårets farver, en syngende lærk og nyplantet vintersæd. Samtidig laver han en kobling mellem efteråret og menneskelivet - "At flyve som et forårsfrø / for sommerblomst at blive / er kun at visne for at dø, / kan ingen frugt du give".[1]