Ruslands Superliga 2004-05 var den niende sæson af Ruslands Superliga i ishockey, der var Ruslands bedste ishockeyrække. Turneringen havde deltagelse af 16 hold, der først spillede et grundspil med 60 spillerunder, hvorfra 8 hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.
Mesterskabet blev vundet af Dynamo Moskva, der var blevet nr. 1 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 2, Lada Toljatti, med 3-0 i kampe. Dynamo Moskva vandt dermed Superligaen og det russiske mesterskab for anden gang, efter at holdet i sæsonen 1999-2000 havde vundet sit første russiske mesterskab.
Ligaen havde ligesom i den foregående sæson deltagelse af 16 hold. De 16 hold var fordelt på:
Grundspillet blev afviklet i perioden 1. september 2004 - 15. marts 2005, hvor de 16 hold spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle. De 8 bedste hold gik videre til slutspillet, og der var ingen nedrykning, eftersom ligaen skulle udvides fra 16 til 18 hold.
Der blev uddelt point efter følgende system:
K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), VO: Kampe vundet efter overtid (2 point), U: Uafgjorte kampe (1 point), TO: Kampe tabt efter overtid (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af de 8 bedste hold fra grundspillet. Holdene blev seedet i henhold til deres placering i grundspillet og spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort bedst af fem kampe, bortset fra kampen om tredjepladsen, der blev afviklet over to kampe.
Kampen om tredjepladsen havde deltagelse af de to tabere af semifinalerne, og opgøret blev afgjort over to kampe.
Finalen havde deltagelse af de to vindere af semifinalerne, og opgøret blev afviklet bedst af fem kampe.