Den Internationale Hockey-Liga 1992-93 var den første sæson af den Internationale Hockey-Liga, der var blevet stiftet som afløser for det sovjetiske ishockeymesterskab efter Sovjetunionens opløsning i december 1991. Turneringen havde deltagelse af 24 hold, der først spillede et grundspil i regionalt opdelte grupper, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet.
Mesterskabet blev vundet af Dynamo Moskva, som også havde vundet det sovjetiske mesterskab de foregående tre sæsoner i træk, og som i alt havde vundet fem sovjetiske mesterskaber. Sølvmedaljerne gik til Lada Toljatti, som i slutspilsfinalen tabte med 0-3 i kampe til Dynamo Moskva, men som opnåede det bedste resultat i klubbens historie. Finalisterne havde i semifinalerne besejret Traktor Tjeljabinsk og Krylja Sovjetov Moskva.
Turneringen havde deltagelse af de 16 hold, der havde spillet i Højeste Liga i det sidste sovjetiske mesterskab, samt 8 hold, der den foregående sæson havde spillet i Første Liga. Holdene fordelte sig på 19 hold fra Rusland, 2 hold fra Kasakhstan, 1 hold fra Letland, 1 hold fra Ukraine og 1 hold fra Hviderusland.
Holdene var inddelt i to konferencer, der igen hver var opdelt i to divisioner.
I første fase af grundspillet var de 24 hold inddelt i fire regionale grupper, hvor holdene spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 20 kampe til hvert hold. Herefter blev gruppe 1 og 2 slået sammen til Vestkonferencen, mens gruppe 3 og 4 blev slået sammen til Østkonferencen. I hver konference spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav yderligere 22 kampe til hvert hold. De otte bedste hold i hver konference gik videre til slutspillet.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af de otte bedste hold fra hver af grundspillets konferencer. Holdene spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort i bedst af tre kampe.
Finalen blev spillet bedst af fem kampe.
Første liga var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i de tidligere Sovjetrepublikker. Holdene spillede udelukkende om mesterskabet på dette niveau. Det var ingen oprykning til IHL.
Første Liga havde deltagelse af 49 hold, heraf
44 af holdene var russiske, mens 2 af holdene var fra Kasakstan, 2 fra Hviderusland og 1 fra Ukraine.
Alle puljer spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle, og de 5 eller 6 bedste hold i hver pulje gik videre til Fase 2.
I fase 2 spillede de 26 hold, der var gået videre fra fase 1 om 12 pladser i slutspillet. De 26 hold blev inddelt i tre nye regionale zoner, idet holdene fra zonerne Nordvest og Central blev samlet i en pulje med ti hold, og holdene fra zonerne Ural og Volga blev samlet i en anden pulje med ti hold. De seks hold fra zone Sibirien-Fjernøsten forblev i deres separate pulje. Puljerne med ti hold blev afviklet som en dobbeltturnering alle-mod-alle, mens seksholdspuljen spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle.
De fem bedste hold i puljerne med ti hold og de to bedste hold i puljen med seks hold gik videre til slutspillet. Vinderen af de tre puljer og toeren i zone Volga-Ural gik direkte videre til kvartfinalerne, mens de øvrige otte hold måtte starte slutspillet i ottendedelsfinalerne.
De 12 hold i slutspillet spillede en cupturnering, hvor ottendedelsfinalerne og kvartfinalerne blev afgjort bedst af tre kampe, mens semifinalerne og finalen blev spillet bedst af fem kampe.