Osfrid var søn af Olof den Dristige, der angiveligt var hersker af Skåne siden Pipin den Lilles dage (768).[8]
Repræsentant for kong Hemming i 811
Osfrids navn blev allerede i samtiden noteret i De frankiske rigsannaler(en).[14] Osfrid er derigennem mest kendt for at være en af de stormænd og repræsentanter for kong Hemming, der i år 811 mødtes med 12 repræsentanter for Kejser Karl den Store et sted i nærheden af Ejderen for at bekræfte en grænsedragnings- og fredsaftale mellem Frankerriget og Danerriget og deres respektive konger.
Lidt usædvanligt ved mødet i 811 var, at hele tre af Hemmings repræsentanter hed "Osfrid" – så helt ualmindeligt har navnet altså ikke været på den tid.
At Osfrid af Skåne var en af de udvalgte repræsentanter ved denne lejlighed understreger, at Skåne var et vigtigt område i det rige eller magtområde, som kongerne Godfred og Hemming rådede over.[15][16][17][b]
Osfrids styre af Skåne
Nogle detaljer om Osfrids tid som regent af Skåne er ikke kendt, og vi ved således heller ikke, om han residerede i Uppåkra eller andet steds?
Senere tradition om Osfrid
I en tradition, der var levende i det sydlige Skåne i 1140'erne, gengives en antagelse om, at den skibssætning, vi i vore dage kender som Ales sten (1624: Als Stene), skulle være gravsted for Osfrid og hans far Olof.[8][10] Nogen grav fra denne periode kan dog ikke med bestemthed godtgøres ved de undersøgelser, der har været af Ales Sten. Lokalt kaldes stedet også for "Heds stenar" eller "Urbans grav".
Abbed Gunterus fra klosteret Clara Silvio er den, der i et brev fra 1142 eller 1143 til ærkebiskop Eskil, giver en nærmere beskrivelse af Ales Sten. Det er fra samme periode, at traditionen om tilnavnet "den Forfærdelige" er overleveret.[18]
Henvisninger
Noter
^Navnet er også overleveret i formerne: Offrid, Osfred & Ostfred[3]
^Det er ved lejlighed blevet bemærket, at den omstændighed at en person bliver angivet som at være fra en bestemt landsdel ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den pågældende landsdel var en del af kongens territorium – altså forstået på den vis, at en "udlænding" ved visse lejligheder godt kunne gøre tjeneste hos et andet lands konge.[17] Da kildegrundlaget om Osfrid imidlertid har udviklet sig i en sådan grad, at vi kan sige, at han var den egentlige hersker i Skåne, så fortæller dette os samtidigt, at Osfrid må have været én af Hemmings undergivne lokale herskere, da en selvstændig og uafhængig leder af en anden nation aldrig ville kunne stå i en rolle som edsrepræsentant for et andet lands konge.
^Forssander, J. E. (1938); "Vikingatid" - I: Ewert Wrangel (red.), Svenska folket genom tiderna. Första bandet. Sveriges förhistoriska bebyggelse, Malmö, 1938 (s. 289)
Weibull, Lauritz: Nordisk historia I. Forskningar och undersökningar; (afsnit: "Fredsfördragen mellan frankerna och danerna 811 och 813"), Lund, 1948 (ss. 153-163)