Søren M. Sindbæk (født 28. januar 1975 i Holstebro[1]) er en dansk arkæolog og professor MSO i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet. Han har udgivet flere artikler og bøger om vikingetiden.[2][3]
Han gik på Holstebro Gymnasium,[1] og blev herefter uddannet forhistorisk arkæolog på Københavns Universitet. Efter et speciale om vikingetid og tidlig middelalder læste han efterfølgende en ph.d. på Aarhus Universitet.[4]
I 2012 begyndte han på forskningsprojektet ENTREPOT, der kører i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og University of York i byen af samme navn i England, og som skal undersøge maritime udvekslingsnetværk og urbanisering.[1][5] Han har modtaget en bevilling på omkring 15,5 mio. kr fra Carlsbergfondet, til at undersøge arkæologien i Ribe og handelsnetværket i forbindelse med byens tidligste historie.[6]
I 2012 blev han også lektor på Aarhus Universitet. I efteråret 2013 var han med til at finde og udgrave den nye trelleborg, Borgring, ved Køge på Sjælland.[7][8]
I 2014 blev han udnævnt som professor MSO (med særlige opgaver) her, hvor han skal forske i arkæologi i byerne.[4] Samme år udkom bogen Aggersborg i vikingetiden, som Sindbæk skrev i samarbejde med Else Roesdahl og Anne Pedersen om Aggersborg.[9]
I 2017 medvirkede han i DR Histories dokumentarserie Historien om Danmark i tredje afsnit, der omhandlede vikingetiden. Programmet har Lars Mikkelsen som vært, og gennemgår hele Danmarks historie fra istiden frem til i dag.
Bibliografi
Referencer
Eksterne henvisninger