Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker. Hun tog kandidateksamen ved Københavns Universitet i 1969 med historie som hovedfag og nordisk arkæologi som bifag. Hun har siden 1981 været ansat ved Afdeling for Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet; fra 1996 som professor.
Else Roesdahl deltog i udgravningerne ved Fyrkat og har beskrevet fundene indgående.[1] Endvidere har hun skrevet adskillige videnskabelige og populærvidenskabelige bøger. Specielt er hendes bøger om vikingetiden blevet meget populære. Hun fik Søren Gyldendal-prisen i 1988 for sin forfattervirksomhed.
I 1999 var hun redaktør på bogen Dagligliv i Danmarks middelalder, der blev udgivet i anledning af temaåret Middelalder 99. Bogen bragte bidrag fra en zoolog fra Københavns Universitet og museumsinspektør Bi Skaarup.[2]
Hun blev æresdoktor ved Trinity College i Dublin i 1995, ridder af Dannebrog i 1992 og ridder af Dannebrog af 1. grad i 2007.
Else Roesdahl er søster til forfatteren Vibeke Vasbo.
Bibliografi
Referencer
Eksterne henvisninger