Han vandt Ballon d'Or i 2018, efter et succesfuldt år, hvor han vandt sølv ved VM i fodbold med sit landshold, og vandt Champions League med Real Madrid.[1]
Landsholdskarriere
Modric´ fik debut på det kroatiske landshold i april 2006, i en venskabskamp mod Argentina. Han var desuden med landsholdet til VM i 2006, hvor han spillede i to gruppekampe. Han scorede sit første mål i en sejr over Italien i august 2006.[2] Han var også med Kroatien til EM i 2008, hvor han scorede to mål, og kom på turneringens hold.[3] Kroatien lykkedes ikke med at kvalificere sig til VM i 2010, og røg ud i gruppespillet til EM i 2012, hvor Modric dog startede i alle kampe. Til VM i 2014 lykkedes det at kvalificere sig, men også her røg Kroatien ud i gruppespillet, og Modric fik en fodskade.[4]