Kroatiens fodboldlandshold

Kroatiens fodboldlandshold
Kælenavn(e)Vatreni (The Blazers)
ForbundKroatiens fodboldforbund
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerZlatko Dalic
AnførerLuka Modric
Flest landskampeDarijo Srna (134)
TopscorerDavor Šuker (45)
FIFA-kodeCRO[1]
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende4 Stigning 16 (16. august 2018)
Højeste3 (januar 1999)
Laveste125 (marts 1994)
Elo-rangering
Nuværende16 Stigning 1 (13. juni 2016)
Højeste5 (juli 1998)
Laveste26 (oktober 2002)
Første kamp
 Kroatien 4–0 Schweiz 
(Zagreb, Kroatien; 2. april 1940)[2]
as Croatia
 Kroatien 2–1 USA 
(Zagreb, Kroatien; 17. oktober 1990)[2]
Største sejr
 Kroatien 10–0 San Marino 
(Rijeka, Kroatien; 4. juni 2016)
Største nederlag
 Spanien 6–0 Kroatien 
(Elche, Spanien; 11. september 2018)
Verdensmesterskabet
Deltagelser6 (Første gang i 1998)
Bedste resultatSølv (2018)
EM
Deltagelser7 (Første gang i 1996)
Bedste resultatKvartfinalen (1996, 2008)

Kroatiens fodboldlandshold (kroatisk: Hrvatska nogometna reprezentacija) er det nationale fodboldhold i Kroatien, og landsholdet bliver administreret af Hrvatski nogometni savez. Holdet har deltaget fem gange i VM og fem gange i EM. Holdets bedste slutrunde var VM i fodbold 2018, hvor det blev til sølv. Hjemmebanen er Stadion Maksimir i Zagreb.

Historie

Efter at Kroatien indledte sin løsrivelse fra Jugoslavien i starten af 1990'erne, kulminerende med landets borgerkrig, opnåede Kroatiens fodboldforbund optagelse i FIFA i 1992. Holdet blev dog ikke anerkendt til at deltage i kvalifikationen til VM i 1994, og landets første kvalikationsturnering var til EM i 1996.

I 96-kvalifikationen var Kroatien i pulje med blandt andet Italien og Ukraine, og sluttede som gruppevinder, hvilket gav holdet billetten til slutrunden i England. Her kom landet i pulje med Danmark, Portugal, og Tyrkiet, og sluttede som toer i gruppen, blandt andet efter en 3-0 sejr over Danmark. I kvartfinalen blev holdet besejret af turneringens senere vindere fra Tyskland.

Kroaterne kvalificerede sig efter playoff-kampe også til VM i 1998, hvor holdet dengang opnåede sit største resultat. Efter at være gået videre fra en indledende pulje med Jamaica, Japan og Argentina, besejrede man Rumænien i 1/8-finalen. I kvartfinalen stod kroaterne igen overfor Tyskland, og efter en fremragende kamp vandt holdet 3-0, blandt andet på mål af turneringens senere topscorer Davor Šuker. I semifinalen stod holdet over for de franske værter og kom efter en målløs første halvleg foran kort efter pausen. To mål af forsvarsspilleren Lilian Thuram betød dog, at Kroatien missede finalekampen og måtte spille om bronzemedaljen. Her vandt kroaterne bronzekampen over Holland og vandt dermed deres første medalje nogensinde.

Kroaterne fik med en tredjeplads i sin kvalifikationspulje ikke kvalificeret sig til EM i 2000, men var ved VM i 2002 igen tilbage i det gode selskab. Her kunne holdet dog ikke præstere på samme niveau som ved det foregående VM, og måtte forlade turneringen efter det indledende gruppespil, efter nederlag til både Ecuador og Mexico. Heller ikke ved EM i 2004 blev det til avancement fra gruppespillet, men i modsætning til de øvrige ex-jugoslaviske nationer havde kroaterne formået at bide sig fast med hensyn til kvalifikation til slutrunder.

Ved VM i 2006 kom kroaterne i pulje med Brasilien, Japan og Australien, men måtte igen se sig slået ud, efter skuffende kun at have fået to point ud af de tre kampe. Herefter skiftede forbundet træner, og ansatte den tidligere landsholdsspiller Slaven Bilić som ny ansvarshavende for holdet. Under dennes ledelse kom holdet med til EM i 2008, hvor man efter blandt andet at have besejret Tyskland gik videre til kvartfinalen. Her var man få sekunder før slutfløjtet foran mod Tyrkiet, men måtte til slut se sig besejret efter straffesparkskonkurrence.

Kroatien missede for første gang siden år 2000 en slutrunde, da holdet ikke fik kvalificeret sig til VM i 2010. I kvalifikationspuljen blev holdet distanceret af såvel England som Ukraine.

Kroatiens største resultat kom dog ved VM i fodbold 2018. Her vandt kroaterne suverænt deres gruppe foran Argentina, Nigeria og Island, hvor holdet vandt alle deres kampe og fik dermed 9 point. I 1/8-finalen slog kroaterne Danmark, og i 1/4-finalen slog de værtsnationen Rusland - begge kampe efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. I semifinalen stod de så overfor England, og efter at være kommet bagud efter blot 5 minutter, fik Ivan Perišić og Mario Mandžukić vendt kampen på hovedet til 2-1, og Kroatien kunne dermed sikre sig landets første VM-finale nogensinde. I finalen stod de overfor Frankrig, som de også tabte til i semifinalen tilbage ved VM 1998. På trods af at Perišić fik reduceret til 1-1, måtte landet dog se sig slået 2-4 af franskmændene, og Kroatien måtte derfor nøjes med landets første sølvmedalje.

Turneringsoversigt

År Værtsland Kroatiens placering
1996  England Kvartfinale
2000  Belgien &  Holland Ikke kvalificeret
2004  Portugal Indledende runde
2008  Østrig &  Schweiz Kvartfinale
2012  Polen &  Ukraine Indledende runde
2016  Frankrig 1/8-dels finale
2020  Europa 1/8-dels finale
2024  Tyskland Indledende runde
År Værtsland Kroatiens placering
1998  Frankrig Bronze
2002  Sydkorea &  Japan Indledende runde
2006  Tyskland Indledende runde
2010  Sydafrika Ikke kvalificeret
2014  Brasilien Indledende runde
2018  Rusland Sølv
2022  Qatar Bronze
År Værtsby Kroatiens placering
1996 USA Atlanta, USA Ikke kvalificeret
2000 Australien Sydney, Australien Ikke kvalificeret
2004 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008 Kina Beijing, Kina Ikke kvalificeret
2012 Storbritannien London, Storbritannien Ikke kvalificeret
2016 Brasilien Rio de Janeiro, Brasilien Ikke kvalificeret
2020 Japan Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
2024 Frankrig Paris, Frankrig Ikke kvalificeret
År Værtsland Kroatiens placering
1992 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999  Mexico Ikke kvalificeret
2001  Sydkorea &  Japan Ikke kvalificeret
2003  Frankrig Ikke kvalificeret
2005  Tyskland Ikke kvalificeret
2009  Sydafrika Ikke kvalificeret
2013  Brasilien Ikke kvalificeret
2017  Rusland Ikke kvalificeret

Referencer

  1. ^ "Country info – Croatia". Fédération Internationale de Football Association (FIFA.com). Arkiveret fra originalen 20. december 2014. Hentet 4. november 2008.
  2. ^ a b "About Us". Croatian Football Federation. Hentet 4. juni 2016.

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!