Johann Ludwig Graf Schwerin von Krosigk (22. august 1887 i Rathmannsdorf/Anhalt – 4. marts 1977 i Essen) var en tysk jurist, konservativ politiker og rigsfinansminister i Nazi-Tyskland. Han modtog NSDAP's partitegn i guld og et særmedlemskab af det nationalsocialistiske parti fra 1937.[1] Den 1. maj 1945 udpegede fungerende rigspræsident admiral Karl Dönitz ham til kansler. Det afslog han, men accepterede at være "ledende minister", hvilket han var i nazi-regimets sidste dage.
Lutz Schwerin von Krosigks finansministerium var en af de vigtigste søjler i finanspolitisk støtte til nazismen. Styret tilegnede sig forfulgte jøders ejendom og sendte jøderne i koncentrationslejre. Han blev idømt ti års fængsel i retssagen mod Ministre ved Nürnberg-domstolen for at have samarbejdet med det nazistiske regime. Lutz Schwerin von Krosigk var også kansler i Tyskland i Karl Dönitz provisoriske regering efter Adolf Hitlers død i 1945 i Det Tredje Rige. Han blev i 1949 idømt 10 års fængsel ved et amerikansk militærtribunal, men blev løsladt i 1951.[1]