Sandsynligvis var Forsete oprindeligt hverken Balders søn eller forligsdommer. Da Sankt Willibrord i 700-tallet kom til Frisland, hørte han om en hedensk afgud, Fosite, på en ø mellem frisernes og danernes land; et helligsted, hvor Willibrord gik i land og slagtede øens hellige kvæg. Vandet fra helligkilden brugte han til at døbe i. Sandsynligvis er denne frisiske Fosite bragt videre til Norge, måske af frisiske købmænd. Hvad hans frisiske navn viste til, og hvor udbredt dyrkelsen af ham var blandt friserne, ved man ikke; men nogen ringe gud har han ikke været, når han fik en plads i den norrøne gudekreds.[2]
På Onsøy (= Odins ø) [4] - et af de meget få norske stednavne, der er tilknyttet Odin - udenfor Fredrikstad ligger Forsetes eneste kendte helligsted i Norden: Gården Forsetlund.[5]
