| Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed. Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig. |
Eurovision Song Contest 2025 vil blive den 69. udgave af Eurovision Song Contest. Det ville blive organiseret af European Broadcasting Union (EBU) og det nationale tv-selskab i Schweiz SRG SSR.
Konkurrencen er planlagt at finde sted i Schweiz efter landets sejr det forrige år, hvor Nemo vandt med sangen The Code. Det er tredje gang, at Schweiz vinder konkurrencen. Sidste gang Schweiz var vært var tilbage i 1989 efter Celine Dions sejr i 1988 med sangen Ne partez pas sans moi.[1]
Lokation
Det vil være tredje gang, at Schweiz vil være vært for Eurovision Song Contest. Tidligere har konkurrencen været afholdt i Lugano i 1956 og Lausanne i 1989.
Følgende byer havde udtrykt ønske om at afholde den 69. udgave af konkurrencen. Det blev annonceret af SRG SSR og EBU, at Basel vil være vært for årets Eurovision Song Contest[2].
By
|
Arena
|
Kommentar
|
Referencer
|
Basel
|
St. Jakobshalle
|
Arenaen åbnede i 1976 og har kapacitet til 12.400 tilskuere. Oftest brugt til sportsbegivenheder og den årlige schweiziske tennisturnering for mænd.
|
[2]
|
Genève
|
Palexpo
|
Afholdt semifinalen i Davis Cup i 2014 og Laver Cup i 2019. Næsten 32.000 m2 og kan rumme ca. 15.000 tilskuere.
|
[3]
|
St. Gallen
|
SGKB Halle
|
En ny hal, der åbnede i foråret 2024. 9.000 m2 med plads til 12.000 tilskuere.
|
[2][4]
|
Zürich
|
—
|
Har udtrykt ønske om at være vært. Har ikke udvalgt nogen specifik arena endnu.
|
[5]
|
Semifinalelodtrækningen, der bestemmer i hvilken semifinale og i hvilken halvdel af den semifinale, de enkelte lande skal deltage i, bliver afholdt 28. januar 2025. The Big 5, der inkluderer Storbritannien, Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland, er direkte i finalen. Værtslandet er også direkte kvalificeret, hvilket betyder, at Schweiz også automatisk er kvalificeret, da de vandt sidste år.[6]
Deltagende lande
38 lande deltager i årets Eurovision Song Contest. 32 sange vil konkurrere i to semifinaler, hvor det med lodtrækning afgøres i hvilken semifinale hvert land vil deltage i. Seks lande er allerede kvalificeret til finalen: Schweiz, som vandt sidste år, og The Big 5.[6]
Referencer
Eksterne henvisninger