Modellen kom på markedet i foråret 1991. I den første tid fandtes den kun som femdørs hatchback, men i efteråret 1992 tilkom en version med tre døre og i slutningen af 1993 en stationcar.
I sommeren 1994 gennemgik modellen et facelift, inden den i slutningen af 1997 blev afløst af Citroën Xsara. Modellen blev dog fortsat produceret i Kina helt frem til 2009.
Citroën Projekt N2
PSA overtog i 1978 Chrysler Europe. Talbot havde med Horizon en model i kompaktklassen, mens Citroën GSA tilhørte den lille mellemklasse og i 1982 blev afløst af den store mellemklassebilBX. Citroën Visa lå mellem mini- og kompaktklassen, og da Talbot Arizona skulle afløse Horizon i kompaktklassen havde Citroën ikke selv planlagt en model i kompaktklassen som direkte efterfølger for GSA. Overtagelsen af Chrysler Europe bragte PSA i finansielle vanskeligheder og herved skulle alle risici undgås, hvilket også havde indflydelse på Citroëns fremtidige modelpolitik.
I 1984 besluttede PSA at afskaffe varemærket Talbot. Den som Talbot Arizona planlagte model blev derfor i stedet introduceret som Peugeot 309. For den mellem kompaktklassen og mellemklassen placerede Peugeot 305 var den til mellemklassen hørende efterfølger 405 allerede næsten færdigudviklet. PSA havde derfor i nær fremtid behov for en ny model i kompaktklassen, og det var nemmere at integrere Talbot Arizona med mindre modifikationer i Peugeots modelprogram. Derfor blev det først i 1985 besluttet at udvikle en efterfølger for GSA for at lukke hullet i modelprogrammet i den nu vigtigere kompaktklasse. Dette projekt, N2, blev i første omgang overdraget til Bertone som i 1986 præsenterede den første prototype.[1]
Ligesom med den mindre Citroën AX var det fra starten planen at bruge så mange fælles dele fra PSA-koncernen som muligt, hvilket gjorde at den for Citroën typiske hydropneumatik ikke kom til indsats da forsøg med kun én fjederkugle per aksel ikke udviste gode køreegenskaber og en konstruktion med én kugle per hjul ville blive for dyr at producere. De af Bertone forslåede prototyper til den kommende Citroën XM synes Citroën i 1988 var for teknisk avancerede og luksuriøse til at kunne danne basis for en kompaktklassemodel. Citroëns designcenter i Vélizy påbegyndte derfor en simplere designudvikling af de hidtidige prototyper, hvorved modellens introduktion igen blev udskudt.[1] Resultatet heraf blev den i 1991 præsenterede Citroën ZX.
Modelhistorie
ZX kom på markedet i marts 1991[2] som femdørs hatchback, og var Citroëns første lille mellemklassebil. Den blev valgt til Årets Bil i Danmark 1992.[3]
Tredørsversionen fulgte i oktober 1992 sammen med den sportslige version ZX 16V. Indtil da var topmodellen i ZX-serien ZX Volcane, som kun fandtes som femdørs og havde et righoldigt udstyrsniveau.
Motorprogrammet startede med en 1,1-liters benzinmotor med 44 kW (60 hk) fra TU-serien. Sportsversionen ZX 16V var udstyret med en 2,0-litersmotor (type XU) med 16 ventiler og 112 kW (152 hk), senere 120 kW (163 hk).
I forhold til sine konkurrenter havde ZX mere kabineplads og et for Citroën atypisk design. Karrosseriets nederste del var forzinket og beskyttede bilen effektivt mod korrosion, hvilket i denne bil- og prisklasse på daværende tidspunkt var ret atypisk. Også i dag er mange af de tilbageværende ZX'ere rustfrie.
Bemærkelsesværdig var ligeledes den enarmede forrudevisker, som ikke forblev i produktion men på efterfølgeren Xsara blev afløst af igen to viskere. Den havde tidligere ligeledes været monteret på andre Citroën-modeller som f.eks. AX, BX, CX og Visa.
Den kinematisk medstyrende bagaksel blev første gang benyttet i Citroën ZX og i den følgende tid på alle Citroën-modeller med langsgående bagaksel, som f.eks. Saxo og Xsara. Den maksimale styrevinkel var 2°.
I juli 1994 gennemgik modelserien et facelift. De faceliftede ZX'ere kan kendes på kølergrillen som blev adskilt fra motorhjelmen, andre skørter og et lige udstødningsrør med blænde i stedet for et afvinklet.
Citroën ZX femdørs (1994−1997)
Citroën ZX Break (1994−1998)
I efteråret 1997 kom hatchbackudgaven af afløseren Xsara på markedet. Stationcarudgaven Break blev dog fortsat produceret frem til februar 1998.[2]
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Citroën ZX klassificeret som følger:
^ abVærdier i parentes gælder for versioner med automatgear
Citroën Fukang
I Kina blev ZX mellem 1992 og 2009 fremstillet af Dongfeng Peugeot-Citroën Automobile under navnet Citroën Fukang.
Modellen blev i Peking meget brugt som taxi. En optisk modificeret og mod Xsara rettet version, Citroën Elysée, med længere akselafstand afløste sedanudgaven i 2002, hvorimod hatchbackudgaven med flere løbende modifikationer blev produceret helt frem til 2009.
Referencer
^ abCitroën N2. citroenet.org.uk. Hentet 20. juli 2016 (på engelsk).