XM var designet i et joint venture mellem tre designfirmaer: Citroëns designafdeling, Peugeots designafdeling og det eksterne firma Bertone. Ukendeligt var karrosserilinjens lighed med Citroën SM, som var en coupé bygget mellem sommeren 1970 og foråret 1975.
Modellen blev præsenteret på Frankfurt Motor Show i september 1989, og valgt til Årets Bil i Europa1990.[7] Fra leveringens begyndelse i maj til slutningen af juli 1989 blev der efter udtalelse fra den daværende Citroën-generaldirektør Xavier Karcher allerede fremstillet 12.500 eksemplarer på fabrikken i Rennes. „kun 100 under planen“.[5]
Den første serie (Y3) blev bygget mellem maj 1989 og juni 1994, og den anden serie (Y4) mellem juli 1994 og oktober 2000. Den anden serie kan udefra kendes på det i midten (i stedet for til venstre i køreretningen) placerede Citroën-emblem samt en ændret hækspoiler.
I starten fandtes XM fra fabrikken kun som combi coupé "Berline". Fra november 1991 fandtes der ligeledes en stationcarversion, XM Break. Højere udstyrsvarianter af Berline havde en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskyttede bagsædepassagererne mod trækluft. Frem til introduktionen af XM Break fortsatte produktionen af CX Break, som blev bygget af karrosserifirmaet Heuliez.[5]
Fra januar 1990, med levering fra foråret, fandtes XM også med en firetrins automatgearkasse fra ZF i kombination med de fire- og sekscylindrede motorer. Standard var katalysator, samt tredje generation af ABS-bremsesystemet fra Bendix.[5]
Af luksuriøst udstyr i Berline kan nævnes en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskytter bagsædepassagererne mod trækluft. Som "dyrt" ekstraudstyr kunne XM leveres med klimaanlæg og el-justerbare sæder, hvilket førte til længere produktions- og montagetider.[5]
XM blev af en ekstern fabrikant[hvilken fabrikant?] også bygget som seksdørs forlænget limousine. XM Break blev af Heuliez ligeledes bygget som ambulance og af Rappold som rustvogn.
Salgstallene faldt dog igen allerede i 1992, hvilket afslørede diverse problemer med bl.a. elektronikken som i Y3-modellen kun blev modificeret to gange.
En optisk og frem for alt teknisk modifikation fandt sted i juli 1994 til modelåret 1995. Denne anden serie af XM, betegnet Y4, med Hydractive II-undervogn blev betragtet som tilforladelig. Selv om XM fandtes i mange forskellige versioner op til de luksuriøst udstyrede Pallas og EXCLUSIVE, tiltalte den kun en relativt lille køberkreds; det i starten ødelagte ry kunne bagefter ikke genskabes selv om bilen ved sin introduktion tilbød usædvanlig teknik og komfort.
I foråret 2000 blev produktionen af XM Break indstillet, og i efteråret samme år også XM Berline.[8]
Derudover fandtes der en V6-motor på 3,0 liter med 123 kW (167 hk), som fra sommeren 1990 ligeledes fandtes i en 24-ventilet udgave med 147 kW (200 hk), hvilket gav bilen en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8 sekunder og en tophastighed på 235 km/t. Disse motorers slagvolume på 2975 cm³ blev efter nogle år reduceret en smule, hvilket i nogle lande placerede XM i en lavere afgiftsklasse. Denne såkaldte PRV-motor var udviklet i 1970'erne i et samarbejde mellem Peugeot, Renault og Volvo som benyttede den i mange af hver deres bilmodeller, og sågar også fandt anvendelse hos mindre fabrikanter i f.eks. DeLorean DMC-12, kendt fra filmserien Tilbage til fremtiden.
3,0-liters V6-benzinmotor med 24 ventiler og 140 kW (190 hk), 1997
Ved faceliftet i juli 1994 blev 2,0-litersmotoren afløst af en nyudviklet 16-ventiler med 97 kW (132 hk). I midten af 1997 blev der introduceret en ny 24-ventilet V6-motor (type ES9J4), som i modsætning til forgængeren ikke længere havde nogen styrekæde, men i stedet tandrem ligesom resten af motorprogrammet. Denne motor gjorde ligeledes tjeneste i den mindre Xantia, Peugeot-modellerne 406 og 607 og Renault Laguna samt i modificeret form i Renault Espace.
De fleste firecylindrede benzinmotorer, V6-benzinmotorerne med 167 og 190 hk samt 2,1-liters turbodieselmotoren kunne som ekstraudstyr leveres med en firetrins automatgearkasse fra ZF som alternativ til den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse. 190 hk-motoren havde som den eneste en adaptiv automatgearkasse (ZF 4HP20).
PRV-motorerne (både 12V og 24V) var kombineret med den selvtilbagestillende og hastighedsafhængige styring DIRAVI, som første gang blev introduceret i 1970 i SM og senere også i CX. Denne udgik dog ved årsskiftet 1997/1998.
3 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear
Dieselmotorer
XM fandtes med tre firecylindrede dieselmotorer: Den ved introduktionen tilgængelige 2,1-liters sugediesel med 60 kW (82 hk) gav XM en topfart på 176 km/t. I foråret 1990 fulgte en 2,1-liters turbodiesel med 80 kW (109 hk) og en topfart på 192 km/t. At der på dette tidspunkt ikke fandtes en 2,5-liters turbodiesel, begrundede Xavier Karcher i interviewet i 1989: „Det drejer sig her om en komplet nykonstruktion, nemlig den første serieproducerede diesel med tre ventiler pr. cylinder, altså en meget moderne motor, meget mere sparsom end den tidligere CX. Teknisk kan den nye diesel-byggemåde ikke udbygges yderligere.“ Dog blev der i rammerne af faceliftet i sommeren 1994 introduceret en 2,5-liters turbodiesel med 95 kW (129 hk), hvilket gav XM en topfart på 201 km/t.
Køreydelser på over 500.000 km er ved fornuftig kørestil mulige, dog er dieselmotorerne på grund af deres konstruktion ikke egnede til længere fuldgaskørsel.
1 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
2 Med udstødningsgastilbageføring: 235 Nm / 6,8 liter/100 km
3 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear
Sikkerhed
Der er ikke gennemført nogle offentlige kollisionstests af XM.
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var XM klassificeret som følger:
Med en produktion på 300.000 enheder nåede antallet af producerede biler ikke op på forgængerens niveau. Bilens tekniske og designmæssige innovationer videreførte dog Citroëns image. Efter at XM udgik af produktion var den store mellemklassebilC5 Citroëns største almindelige personbil. Først med den i efteråret 2005 introducerede C6 kom der en egentlig efterfølger for XM. C6 udgik af produktion i slutningen af 2012,[19] hvorfor C5 igen i dag har rollen som Citroëns største personbil.
Selv om François Mitterrand i starten af sin embedstid som præsident for Frankrig demonstrativt benyttede en Renault som ministerbil, besluttede han sig senere for en Citroën XM. Også efter at han under ceremonien overgav bilen til sin efterfølger Jacques Chirac den 17. maj 1995, blev Mitterrand afskediget med endnu en XM. Chirac havde ligeledes flere forskellige eksemplarer af XM.[4]
Andet
Citroën XM dannede basis for Jensen One, det danske designudspil fra Jacob Jensen fra 1992.[20]
^ abCitroën XM. auto-motor-und-sport.de. Hentet 15. juli 2016 (på tysk).
^ abcdeEngelbert Männer: „XM als Oberklasse-Auto“. Fragen an Citroen-Chef Xavier Karcher. Interview i mot-Sonderteil, nr. 22/1989, side 110ff (på tysk).
.jpg)
