Femdørs hatchback (Berline), juli 1997 − november 2004
Tredørs hatchback (Coupé), juli 1997 − november 2004
Femdørs stationcar (Break), oktober 1997 − maj 2006
Femdørs kompakt MPV (Xsara Picasso), januar 2000 − januar 2010
Bagfra
Citroën Xsara Coupé (1997–2000)
Citroën Xsara Break (1997–2000)
Udstyrsvarianter
X − basisudstyr
PX − udvidet basisudstyr
SX − udvidet udstyr
Exclusive − udvidet SX-udstyr
VTR − sportsligt, udvidet udstyr (kun Coupé)
VTS − sportsudstyr (kun Coupé)
Specialmodeller
Ocean: Klimaanlæg, tonede varmedæmpende ruder Solar+, velourindtræk, bilradio med seks højttalere og ratfjernbetjening, lakerede kofangere og skørter, lakerede sidebeskyttelseslister og dellakerede sidespejlshuse.
Millesimé: Klimaanlæg, velourindtræk, lakerede kofangere og skørter, lakerede sidebeskyttelseslister, tonede varmedæmpende ruder Solar+ og trælookdekorationer på gearstang og handskerum.
Royal: El-justerbare og -opvarmelige sidespejle, udetermometer, klimaanlæg, regnsensor, tonede varmedæmpende ruder Solar+ og el-ruder foran og bagi.
Windows CE: Begrænset serie fra år 2000 på 500 biler i mauritiusblåmetallic.
Tonic: El-justerbart højre sidespejl, gardinairbags foran og bagi undtagen midterst bagi, blå dekorationer på instrumentbræt, klimaanlæg, lakerede kofangere og skørter, lakerede sidebeskyttelseslister og dørhåndtag, dellakerede sidespejlshuse, stof-/velourindtræk, fartpilot og tonede varmedæmpende ruder Solar+.
Chrono (2001): Aluminiumlookdekorationer på midterkonsol og handskerum, klimaanlæg, tonede varmedæmpende ruder Solar+ og velourindtræk.
WR-Compresseur: Miniserie fra Garage Michel GmbH i Schweiz, med kompressor og dermed øget motoreffekt på 173 kW (235 hk).
Facelift
I september 2000[2] fik Xsara til modelåret 2001 et facelift. Bilen blev hovedsageligt ændret i detaljer med bl.a. nye forlygter fra Xsara Picasso, et nyt dobbeltvinklet logo i krom bagpå bilen og et stort forkromet dobbeltvinklet logo på kølergrillen. Samtidig kom der nye 16-ventilede benzinmotorer på 1,6 og 2,0 liter,[4] og den 8-ventilede 1,6-litersmotor samt 1,8-litersmotorerne udgik. Den faceliftede Xsara kom til Danmark omkring den 1. november 2000.[4]
Fra starten af 2001 kunne Xsara også bestilles med en stærkere Euro3-dieselmotor med en effekt på 80 kW (109 hk). Den højere effekt i forhold til den hidtidige version med 66 kW (90 hk), som blev i modelprogrammet, er opnået ved monteringen af en ladeluftkøler. Salget startede i maj 2001.
2002-modellen fik et lettere modificeret interiør med bl.a. en ny radiokontrol på rattet. I midten af 2002 blev VTS-versionen med 120 kW (163 hk) taget af programmet.
I februar 2003 blev eksteriøret lettere modificeret med bl.a. en ny kofanger fortil.
Produktionen af Berline og Coupé blev indstillet i november 2004 som følge af introduktionen af efterfølgeren C4. Stationcarudgaven Break blev dog i modelprogrammet frem til maj 2006 med 1,6-liters benzinmotoren med 80 kW (109 hk) og 2,0-liters dieselmotoren med 66 kW (90 hk), da der ikke var planlagt nogen stationcarudgave af C4 og bilen fortsat var billig med stor nytteværdi.
Xsara Picasso blev i modelprogrammet frem til januar 2010, selv om efterfølgeren C4 Picasso allerede var blevet introduceret i oktober 2006.
Citroën Xsara (2000–2004)
Bagfra
Citroën Xsara Coupé VTS (2000–2002)
Tekniske data
Motorerne er afhængig af årgang let modificeret på grund af ændrede udstødningsnormer.
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Xsara klassificeret som følger:
En yderligere kører var englænderenColin McRae (1968−2007), som i 2003 kørte en Xsara WRC men efter flere mislykkede løb trådte ud af WRC. I 2006 overtog han dog føringen af en Xsara WRC, da Loeb var kommet til skade.