Bunks første store internationale resultat kom i 1977, hvor han ved junior-VM vandt sølv for DDR i singlesculler. Året efter blev det til guld ved junior-VM.[1]
Bunk var en del af den østtyske dobbeltfirer ved OL 1980 i Moskva sammen med Frank Dundr, Uwe Heppner og Martin Winter. Østtyskerne vandt sikkert deres indledende heat, mens finalen blev mere jævnbyrdig. Sovjetunionen lagde sig forrest i begyndelsen af løbet, men østtyskerne hentede dem og vandt guldet, mens Sovjetunionen vandt sølv og Bulgarien bronze.[2]
Samme år vandt han sit eneste østtyske mesterskab, hvilket var i singlesculler. Han indstillede rokarrieren i 1982.[3]
Videre karriere
Bunk studerede medicin, men fuldførte ikke studierne. Efter den tyske genforening ejede han sammen med sin hustru et lille vandrerhjem i Rathen i Sachsiske Schweiz.[3]