Brians forældre var interesseret i musik, og det smittede hurtigt af på den unge Brian. Hans far, der var luftfartstekniker, spillede i sin fritid både guitar og orgel og stod i spidsen for det lokale kor. Hans mor var klaverlærerinde og begyndte tidligt at undervise Brian. Brian lærte hurtigt klaver og kastede sig derefter over klarinet. Han spillede førsteklarinet i skoleorkesteret som 14-årig.[4]
I 1957 fik Jones for første gang kendskab til jazzmusikeren Charlie Parker. Det førte til en livslang interesse for jazz, og Brian tiggede sine forældre om at købe en saxofon til ham. Men som med så mange andre musikinstrumenter, han lærte at mestre, begyndte saxofonen at kede ham efter et stykke tid, og han ledte efter et nyt instrument. Hans forældre gav ham hans første akustiske guitar i 17-års fødselsdagsgave.
Han gik på Dean Close School (1949-1953) og Cheltenham Grammar School for Boys, hvor han begyndte i september1953 efter optagelsesprøve. Jones var kendt som en dygtig elev, der fik høje karakterer uden at gøre den store indsats. Han spillede badminton og dykkede, men ellers var han ikke til sport.
Til trods for at Brian Jones klarede sig godt, syntes han at skolen var for ensrettet og formel. I teenagealderen nægtede han totalt at tilpasse sig. Han var kendt for at undgå skoleuniformen, han nægtede at gå med uniformshuen og udfordrede alle lærere med sin opførsel. Det gjorde ham meget populær hos de andre studerende. Han blev smidt ud af skolen to gange på grund af modviljen mod autoriteterne.[5]
De fire bandmedlemmer søgte en bassist og en trommeslager, og efter mange prøver besluttede de sig for bassisten Bill Wyman (hovedsagelig fordi han havde en forstærker og cigaretter). Efter at havde spillet nogle koncerter med Tony Chapman og Carlo Little på trommer, faldt valget i stedet på den jazzinspirerede Charlie Watts, som musikere betragtede som én af de bedste trommeslagere i London.
I begyndelsen af bogen Ifølge The Rolling Stones beskriver Watts beskriver Jones' rolle i bandet: ”Brian var meget musikalsk og i drev i begyndelsen bandet fremad. Keith og jeg betragtede ham som en smule skør. Det var afgørende for ham, at vi kom til at optræde i en klub som et R&B-band.”
Gruppen spillede på blues- og jazzklubber i London og fik snart en stor fanskare. Det medførte, at andre jazzmusikere følte sig truet af bandets popularitet. I The Stones' første år stod Brian Jones i spidsen for bandet. Han promoverede det, skaffede det engagementer ved forskellige shows i London og mødtes med forskellige producere. Først opførte Jones sig mest som en entertainer og spillede flere instrumenter somrytmeguitar, slideguitar og mundharmonika.
Under deres liveoptræden på Crawdaddy Club i Richmond var Jones meget mere livlig end Mick Jagger som mest stod stille, mens han sang, fordi der som regel ikke var plads til ham at bevæge sig på.
Andre projekter
I 1966 producerede, spillede og skrev Jones soundtrack til Mord und Totschlag, en tysk film, som hans kæreste Anita Pallenberg medvirkede i. Han hyrede forskellige musikere til at spille på soundtracket, heriblandt guitaristenJimmy Page. Det vakte forargelse, da Jones optrådte i en nazi-uniform og stod på et billede med en nøgen dukke sammen med Pallenberg. Billedet førte til, at mange opfattede Jones som nazi-sympatisør, selv om opfattelsen intet hold havde i virkeligheden.
Nedturen
Jones blev arresteret anden gang den 21. maj1968 for besiddelse af marihuana og denne gang med udsigt til en lang fængselsstraf, fordi han havde en betinget dom. Jones påstod, at marihuanaen ikke var hans, men var efterladt i hans hus af de tidligere ejere. Bill Wyman fortæller: ”Politiet havde en kendelse, men ingen konkrete beviser. Det viste, at anholdelsen var en del af en nøje arrangeret plan. Brian og The Stones var blevet til et middel i en kampagne, som skulle afskrække befolkningen mod stoffer.”
Juryen kendte Jones skyldig, men dommeren fattede sympati for ham og sagde: ” Lad for himlens skyld være med at komme problemer igen, for så vil det få meget alvorlige konsekvenser.”
På grund af disse problemer var Brian Jones sjældent i studiet, og hvis han mødte op, bidrog han ikke meget musikalsk. Hans forstærker blev sommetider ligefrem slukket af et af de andre bandmedlemmer, så det var hovedsageligt Richards, der spillede guitar.
Omkring midnat den 3. juli1969 blev Brian Jones fundet livløs i sit svømmebassin i sit hjem i Hartfield i Sussex i England. Hans kæreste, Anna Wohlin, var overbevist om, at han stadig var i live, da han blev trukket op af vandet, men da lægen ankom, erklærede han ham død på stedet.[6]
Til trods for Brian Jones' pludselige død blev koncerten i Hyde Park afholdt med op mod 500.000 fans. Mick Jagger læste op af Percy Bysshe ShelleysAdonais, og bagefter blev hundreder af sommerfugle sluppet løs som en hyldest til den døde guitarist. Ironisk nok var de fleste af sommerfuglene enten døde i den kasse, de blev holdt fanget i, eller de faldt døde til jorden kort tid efter, at de blev sluppet fri.
I skolen var Brian Jones meget populær hos de andre elever. I foråret 1959, da han var 17 år gammel, gjorde han sin 16 årige kæreste, Valerie, gravid. Hun var fire måneder yngre end Brian, der opmuntrede hende til at få en abort. Så ville hun ikke længere have kontakt med Jones og bortadopterede barnet. Hun fødte en dreng, der fik navnet Simon. Han blev givet til at barnløst par, og Brian Jones forlod skolen og sit hjem, og rejste derefter rundt i Nordeuropa. Simon nåede aldrig at møde sin biologiske far.
I 1960 blev Brian Jones tilsyneladende far til en datter, men der er ingen oplysninger om hende.
I 1961 gjorde han sin nye kæreste, Pat Andrews, gravid. Barnet blev født den 22. oktober1961, og drengen fik navnet Julian Mark Andrews. Samme dag solgte Brian Jones sin pladesamling og brugte pengene på blomster til Pat og tøj til barnet. De tre boede sammen en kort tid.
Den 23. juli1964 blev han far for tredje gang, da Linda Lawrence fødte Julian Brian Jones.
Dawn Molloy blev mor til den sidste af Brian Jones' sønner den 24. marts1965. Han fik navnet John Paul Andrew Jones. To af sønnerne fik navnet Julian fra Jones' store idol, Jazzmusikeren Julian ”Canonball” Adderley.[7]
Referencer
^Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
.jpg)
