Oprindeligt var gaden en middelalderlig fægyde, hvorigennem kreaturerne blev drevet til fælleden. I slutningen af 1500-tallet var det blevet den bredeste færdselsåre uden for Østerport (der dengang lå, hvor Strøget i dag munder ud i Kongens Nytorv, for enden af Østergade) - heraf navnet Bredgade. Langs med gaden lå store haver med små huse. Da Christian 4. i 1649 etablerede Ny-København mellem Kongens Nytorv og Kastellet ved at omlægge Østervold, skabte byens udvidelse en mængde nye gader, der var tænkt opkaldt efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder. Dermed blev Bredgade omdøbt til Norgesgade.[1]
Det lykkedes ikke i mere end 200 år at få Københavns indbyggere til at sige "Norgesgade", og i 1877 blev Bredgade igen gadens officielle navn.
I dag fremstår Bredgade stadig meget pompøs og imponerende med prægtige bygninger, palæer, kirker og pladser med mange flotte syn (fra Kgs. Nytorv mod Esplanaden):
Ud over gadens arkitektoniske kvaliteter findes en overflod af gallerier, kunst-/ antikvitetshandlere og møbelforretninger. Af liberale erhverv er der en stor repræsentation af advokater og arkitekter og desuden mange reklamebureauer, sølvsmede og designere.
Styrelsen for Forskning og Innovation har til i nummer 40.[3]