Wimbledon-mesterskabet i herredouble

Wimbledon-mesterskabet i herredouble
Brødrene Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange i perioden fra 1897 til 1905.
Arrangement
Grundlagt	1884
Arrangør	The All England Lawn Tennis & Croquet Club Lawn Tennis Association
Spillested	The All England Lawn Tennis & Croquet Club
Værtsby	London, Storbritannien
Underlag	Græs
Præmiesum	£ 2.890.000  (2024)
ATP Tour
Kategori	Grand slam
Deltagerfelt	64D
Senest opdateret: 15. juli 2023

Wimbledon-mesterskabet i herredouble er en tennisturnering, som er blevet afviklet som en del af Wimbledon-mesterskaberne siden 1884. Turneringen spilles (hovedsageligt) udendørs på græsbaner^[1] i All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC) i London-forstaden Wimbledon i Storbritannien.^[2][3] Wimbledon-mesterskaberne spilles i den sidste uge af juni og den første uge af juli og har siden 1987 kronologisk set været den tredje grand slam-turnering i kalenderåret.^[2] Turneringen blev ikke spillet fra 1915 til 1918 på grund af første verdenskrig og i perioden 1940-45 på grund af anden verdenskrig.^[4] I 2020 blev mesterskabet aflyst på grund af COVID-19-pandemien.

Reglerne for herredoublemesterskabet har gennem tiden undergået forskellige ændringer. Fra 1886 til 1921 var de forsvarende mestre direkte kvalificeret til mesterskabskampen (den såkaldte "udfordringsrunde") i det følgende års turnering, mens de øvrige deltagere spillede i "all comers-turneringen" om retten til at udfordre de forsvarende mestre i udfordringsrunden. I otte tilfælde stillede de forsvarende mestre ikke op det følgende år, hvorfor titlen i disse tilfælde blev vundet af vinderne af all comers-turneringen. Dette format blev afskaffet i forbindelse med Wimbledon-mesterskaberne i 1922, og siden da har de forsvarende herredoublemestre deltaget i turneringen på lige fod med de andre deltagere.^[5]

Alle kampe er siden det første mesterskab i 1884 til og med 2022 blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i følgende mesterskaber, hvor de nævnte kampe blev reduceret til bedst af tre sæt for at indhente forsinkelser i programmet forårsaget af regnvejr:^[6]

• 1982: Alle kampe, bortset fra to kampe i første runde og de to semifinaler.
• 1987: Alle kampe i første og anden runde.
• 1991, 1997 og 1998: Alle kampe i første, anden og tredje runde.
• 2004: Alle kampe indtil semifinalerne.
• 2011: Alle kampe i første runde.
• 2016: Alle kampe i første og anden runde.

Sættene har siden det første mesterskab skullet vindes med mindst to overskydende partier, og dette format eksisterede helt frem til og med 1970.^[5] I 1971 indførtes tiebreak ved stillingen 8-8 i de fire første sæt, og i 1979 blev tiebreak-afgørelsen i disse sæt rykket til stillingen 6-6.^[5][7][8] I 2019 indførtes tiebreak ved stillingen 12-12 i femte sæt. I 2022 blev tiebreak-afgørelsen i femte sæt flyttet til stillingen 6-6, dog med den modifikation, at der blev spillet en match tiebreak til 10 point. I 2023 blev kampformatet ændret fra bedst af fem sæt til bedst af tre sæt, stadig med tiebreak til 10 point i afgørende sæt.^[9]

Fra 1913 til 1924 anerkendte International Lawn Tennis Federation Wimbledon-mesterskabet som officielt VM i tennis på græsbane. Derefter blev VM-titlen officielt afskaffet, så siden 1925 har mesterskabet haft status af "major championship", som senere blev kaldt grand slam-turnering.

Mesterskabet var til og med 1967 forbeholdt amatører, men siden 1968 har det også være åbent for professionelle spillere.

Præmier

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Vindere og finalister

Brødrene William og Ernest Renshaw vandt de tre første mesterskaber og fem gange i alt i 1880'erne.

Brødreparret Herbert og Wilfred Baddeley sejrede fire gange i 1890'erne.

I udfordringsrunden i Wimbledon-mesterskaberne 1897 vandt Doherty-brødrene deres første Wimbledon-titel i herredouble ved at besejre de seneste tre års mestre: Baddeley-brødrene.

Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange på ni år i perioden fra 1897 til 1905, og dermed er de det mest succesrige par i mesterskabets historie. Ingen andre konstellationer har vundet titlen mere end seks gange.

I udfordringsrunden i 1906 besejrede Frank Riseley og Sydney Smith Doherty-brødrene og sikrede sig dermed deres anden Wimbledon-titel. Det var i øvrigt femte år i træk, at netop de to par mødtes i udfordringsrunden.

Herbert Roper Barrett og Charles Dixon vandt titlen i 1912 og 1913. Roper Barrett vandt også titlen i 1909 sammen med Arthur Gore.

Franskmændene Jacques Brugnon og Henri Cochet vandt mesterskabet to gange i 1920'erne.

Australierne Lew Hoad og Ken Rosewall vandt titlen to gange som par i 1953 og 1956. Hoad vandt endvidere titlen i 1955 sammen med Rex Hartwig.

Leander Paes og Mahesh Bhupathi, der vandt titlen i 1999, er det hidtil eneste indiske par, der har vundet mesterskabet.

Jonas Björkman og Todd Woodbridge løfter trofæerne efter deres finalesejr i 2004. Parret vandt i alt tre titler, og Woodbridge havde inden da vundet seks titler sammen med Mark Woodforde.

Bob og Mike Bryan vandt i 2006, 2011 og 2013, og de blev det første brødrepar, der vandt titlen siden Laurence og Reginald Doherty gjorde det i 1905.

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1884	Ernest Renshaw (1) William Renshaw (1)	Ernest Lewis Teddy Williams	6−3, 6−1, 1−6, 6−4
1885	Ernest Renshaw (2) William Renshaw (2)	Claude Farrer Arthur Stanley	6−3, 6−3, 10−8
1886	Ernest Renshaw (3) William Renshaw (3)	Claude Farrer Arthur Stanley	6−3, 6−3, 4−6, 7−5
1887	Patrick Bowes-Lyon (1) Herbert Wilberforce (1)	James Crispe E. Barratt-Smith	7−5, 6−3, 6−2
1888	Ernest Renshaw (4) William Renshaw (4)	Herbert Wilberforce Patrick Bowes-Lyon	2−6, 1−6, 6−3, 6−4, 6−3
1889	Ernest Renshaw (5) William Renshaw (5)	George Hillyard Ernest Lewis	6−4, 6−4, 3−6, 0−6, 6−1
1890	Joshua Pim (1) Frank Stoker (1)	George Hillyard Ernest Lewis	6−0, 7−5, 6−4
1891	Herbert Baddeley (1) Wilfred Baddeley (1)	Joshua Pim Frank Stoker	6−1, 6−3, 1−6, 6−2
1892	Harry Barlow (1) Ernest Lewis (1)	Herbert Baddeley Wilfred Baddeley	4−6, 6−2, 8−6, 6−4
1893	Joshua Pim (2) Frank Stoker (2)	Harry Barlow Ernest Lewis	4−6, 6−3, 6−1, 2−6, 6−0
1894	Herbert Baddeley (2) Wilfred Baddeley (2)	Harry Barlow C.H. Martin	5−7, 7−5, 4−6, 6−3, 8−6
1895	Herbert Baddeley (3) Wilfred Baddeley (3)	Wilberforce Eaves Ernest Lewis	8−6, 5−7, 6−4, 6−3
1896	Herbert Baddeley (4) Wilfred Baddeley (4)	Reginald Doherty Harold Nisbet	1−6, 3−6, 6−4, 6−2, 6−1
1897	Laurence Doherty (1) Reginald Doherty (1)	Herbert Baddeley Wilfred Baddeley	6−4, 4−6, 8−6, 6−4
1898	Laurence Doherty (2) Reginald Doherty (2)	Clarence Hobart Harold Nisbet	6−4, 6−4, 6−2
1899	Laurence Doherty (3) Reginald Doherty (3)	Clarence Hobart Harold Nisbet	7−5, 6−0, 6−2
1900	Laurence Doherty (4) Reginald Doherty (4)	Herbert Barrett Harold Nisbet	9−7, 7−5, 4−6, 3−6, 6−3
1901	Laurence Doherty (5) Reginald Doherty (5)	Dwight F. Davis Holcombe Ward	4−6, 6−2, 6−3, 9−7
1902	Frank Riseley (1) Sydney Smith (1)	Laurence Doherty Reginald Doherty	4−6, 8−6, 6−3, 4−6, 11−9
1903	Laurence Doherty (6) Reginald Doherty (6)	Frank Riseley Sydney Smith	6−4, 6−4, 6−4
1904	Laurence Doherty (7) Reginald Doherty (7)	Frank Riseley Sydney Smith	6−1, 6−2, 6−4
1905	Laurence Doherty (8) Reginald Doherty (8)	Frank Riseley Sydney Smith	6−2, 6−4, 6−8, 6−3
1906	Frank Riseley (2) Sydney Smith (2)	Laurence Doherty Reginald Doherty	6−8, 6−4, 5−7, 6−3, 6−3
1907	Norman Brookes (1) Anthony Wilding (1)	Karl Behr Beals Wright	6−4, 6−4, 6−2
1908	Major Ritchie (1) Anthony Wilding (2)	Arthur Gore Herbert Roper Barrett	6−1, 6−2, 1−6, 9−7
1909	Arthur Gore (1) Herbert Roper Barrett (1)	Stanley Doust Harry Parker	6−2, 6−1, 6−4
1910	Major Ritchie (2) Anthony Wilding (3)	Arthur Gore Herbert Roper Barrett	6−1, 6−1, 6−2
1911	Max Decugis (1) André Gobert (1)	Major Ritchie Tony Wilding	9−7, 5−7, 6−3, 2−6, 6−2
1912	Charles Dixon (1) Herbert Roper Barrett (2)	Max Decugis André Gobert	3−6, 6−3, 6−4, 7−5
1913	Charles Dixon (2) Herbert Roper Barrett (3)	Heinrich Kleinschroth Friedrich-Wilhelm Rahe	6−2, 6−4, 4−6, 6−2
1914	Norman Brookes (2) Anthony Wilding (4)	Herbert Roper Barrett Charles Dixon	6−1, 6−1, 5−7, 8−6
1915-18	Ingen turneringer pga. første verdenskrig
1919	Ronald Thomas (1) Pat O'Hara Wood (1)	Rodney Heath Randolph Lycett	6−4, 6−2, 4−6, 6−2
1920	Chuck Garland (1) R. Norris Williams (1)	Algernon Kingscote James Cecil Parke	4−6, 6−4, 7−5, 6−2
1921	Randolph Lycett (1) Max Woosnam (1)	Arthur Lowe Gordon Lowe	6−3, 6−0, 7−5
1922	James Anderson (1) Randolph Lycett (2)	Gerald Patterson Pat O'Hara Wood	3−6, 7−9, 6−4, 6−3, 11−9
1923	Leslie Godfree (1) Randolph Lycett (3)	Eduardo Flaquer Manuel de Gomar	6−3, 6−4, 3−6, 6−3
1924	Francis Hunter (1) Vincent Richards (1)	Watson Washburn R. Norris Williams	6−3, 3−6, 8−10, 8−6, 6−3
1925	Jean Borotra (1) René Lacoste (1)	Ray Casey John F. Hennessey	6−4, 11−9, 4−6, 1−6, 6−3
1926	Jacques Brugnon (1) Henri Cochet (1)	Howard Kinsey Vincent Richards	7−5, 4−6, 6−3, 6−2
1927	Francis Hunter (2) Bill Tilden (1)	Jacques Brugnon Henri Cochet	1−6, 4−6, 8−6, 6−3, 6−4
1928	Jacques Brugnon (2) Henri Cochet (2)	John Hawkes Gerald Patterson	13−11, 6−4, 6−4
1929	Wilmer Allison (1) John Van Ryn (1)	Ian Collins Colin Gregory	6−4, 5−7, 6−3, 10−12, 6−4
1930	Wilmer Allison (2) John Van Ryn (2)	John Doeg George Lott	6−3, 6−3, 6−2
1931	George Lott (1) John Van Ryn (3)	Jacques Brugnon Henri Cochet	6−2, 10−8, 9−11, 3−6, 6−3
1932	Jean Borotra (2) Jacques Brugnon (3)	Pat Hughes Fred Perry	6−0, 4−6, 3−6, 7−5, 7−5
1933	Jean Borotra (3) Jacques Brugnon (4)	Ryosuke Nunoi Jiro Sato	4−6, 6−3, 6−3, 7−5
1934	George Lott (2) Lester Stoefen (1)	Jean Borotra Jacques Brugnon	6−2, 6−3, 6−4
1935	Jack Crawford (1) Adrian Quist (1)	Wilmer Allison John Van Ryn	6−3, 5−7, 6−2, 5−7, 7−5
1936	Pat Hughes (1) Raymond Tuckey (1)	Charles Hare Frank Wilde	6−4, 3−6, 7−9, 6−1, 6−4
1937	Don Budge (1) Gene Mako (1)	Pat Hughes Raymond Tuckey	6−0, 6−4, 6−8, 6−1
1938	Don Budge (2) Gene Mako (2)	Henner Henkel Georg von Metaxa	6−0, 6−4, 6−8, 6−1
1939	Elwood Cooke (1) Bobby Riggs (1)	Charles Hare Frank Wilde	6−3, 3−6, 6−3, 9−7
1940-45	Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
1946	Thomas Brown (1) Jack Kramer (1)	Geoff Brown Dinny Pails	6−4, 6−4, 6−2
1947	Bob Falkenburg (1) Jack Kramer (2)	Tony Mottram Bill Sidwell	8−6, 6−3, 6−3
1948	John Bromwich (1) Frank Sedgman (1)	Thomas Brown Gardnar Mulloy	5−7, 7−5, 7−5, 9−7
1949	Pancho Gonzales (1) Frank Parker (1)	Gardnar Mulloy Ted Schroeder	6−4, 6−4, 6−2
1950	John Bromwich (2) Adrian Quist (2)	Geoff Brown Bill Sidwell	7−5, 3−6, 6−3, 3−6, 6−2
1951	Ken McGregor (1) Frank Sedgman (2)	Jaroslav Drobný Eric Sturgess	3−6, 6−2, 6−3, 3−6, 6−3
1952	Ken McGregor (2) Frank Sedgman (3)	Vic Seixas Eric Sturgess	6−3, 7−5, 6−4
1953	Lew Hoad (1) Ken Rosewall (1)	Rex Hartwig Mervyn Rose	6−4, 7−5, 4−6, 7−5
1954	Rex Hartwig (1) Mervyn Rose (1)	Vic Seixas Tony Trabert	6−4, 6−4, 3−6, 6−4
1955	Rex Hartwig (2) Lew Hoad (2)	Neale Fraser Ken Rosewall	7−5, 6−4, 6−3
1956	Lew Hoad (3) Ken Rosewall (2)	Nicola Pietrangeli Orlando Sirola	7−5, 6−2, 6−1
1957	Gardnar Mulloy (1) Budge Patty (1)	Neale Fraser Lew Hoad	8−10, 6−4, 6−4, 6−4
1958	Sven Davidson (1) Ulf Schmidt (1)	Ashley Cooper Neale Fraser	6−4, 6−4, 8−6
1959	Roy Emerson (1) Neale Fraser (1)	Rod Laver Bob Mark	8−6, 6−3, 14−16, 9−7
1960	Rafael Osuna (1) Dennis Ralston (1)	Mike Davies Bobby Wilson	7−5, 6−3, 10−8
1961	Roy Emerson (2) Neale Fraser (2)	Bob Hewitt Fred Stolle	6−4, 6−8, 6−4, 6−8, 8−6
1962	Bob Hewitt (1) Fred Stolle (1)	Boro Jovanović Nikola Pilić	6−2, 5−7, 6−2, 6−4
1963	Rafael Osuna (2) Antonio Palafox (1)	Jean-Claude Barclay Pierre Darmon	4−6, 6−2, 6−2, 6−2
1964	Bob Hewitt (2) Fred Stolle (2)	Roy Emerson Ken Fletcher	7−5, 11−9, 6−4
1965	John Newcombe (1) Tony Roche (1)	Ken Fletcher Bob Hewitt	7−5, 6−3, 6−4
1966	Ken Fletcher (1) John Newcombe (2)	William Bowrey Owen Davidson	6−3, 6−4, 3−6, 6−3
1967	Bob Hewitt (3) Frew McMillan (1)	Roy Emerson Ken Fletcher	6−2, 6−3, 6−4
Den åbne æra
1968	John Newcombe (3) Tony Roche (2)	Ken Rosewall Fred Stolle	3−6, 8−6, 5−7, 14−12, 6−3
1969	John Newcombe (4) Tony Roche (3)	Tom Okker Marty Riessen	7−5, 11−9, 6−3
1970	John Newcombe (5) Tony Roche (4)	Ken Rosewall Fred Stolle	10−8, 6−3, 6−1
1971	Roy Emerson (3) Rod Laver (1)	Arthur Ashe Dennis Ralston	4−6, 9−7, 6−8, 6−4, 6−4
1972	Bob Hewitt (4) Frew McMillan (2)	Stan Smith Erik Van Dillen	6−2, 6−2, 9−7
1973	Jimmy Connors (1) Ilie Năstase (1)	John Cooper Neale Fraser	3−6, 6−3, 6−4, 8−9(3), 6−1
1974	John Newcombe (6) Tony Roche (5)	Bob Lutz Stan Smith	8−6, 6−4, 6−4
1975	Vitas Gerulaitis (1) Sandy Mayer (1)	Colin Dowdeswell Allan Stone	7−5, 8−6, 6−4
1976	Brian Gottfried (1) Raúl Ramírez (1)	Ross Case Geoff Masters	3−6, 6−3, 8−6, 2−6, 7−5
1977	Ross Case (1) Geoff Masters (1)	John Alexander Phil Dent	6−3, 6−4, 3−6, 8−9(4), 6−4
1978	Bob Hewitt (5) Frew McMillan (3)	Peter Fleming John McEnroe	6−1, 6−4, 6−2
1979	Peter Fleming (1) John McEnroe (1)	Brian Gottfried Raúl Ramírez	4−6, 6−4, 6−2, 6−2
1980	Peter McNamara (1) Paul McNamee (1)	Bob Lutz Stan Smith	7−6(5), 6−3, 6−7(4), 6−4
1981	Peter Fleming (2) John McEnroe (2)	Bob Lutz Stan Smith	6−4, 6−4, 6−4
1982	Peter McNamara (2) Paul McNamee (2)	Peter Fleming John McEnroe	6−3, 6−2
1983	Peter Fleming (3) John McEnroe (3)	Tim Gullikson Tom Gullikson	6−4, 6−3, 6−4
1984	Peter Fleming (4) John McEnroe (4)	Pat Cash Paul McNamee	6−2, 5−7, 6−2, 3−6, 6−3
1985	Heinz Günthardt (1) Balázs Taróczy (1)	Pat Cash John Fitzgerald	6−4, 6−3, 4−6, 6−3
1986	Joakim Nyström (1) Mats Wilander (1)	Gary Donnelly Peter Fleming	7−6(4), 6−3, 6−3
1987	Ken Flach (1) Robert Seguso (1)	Sergio Casal Emilio Sánchez	3−6, 6−7(6), 7−6(3), 6−1, 6−4
1988	Ken Flach (2) Robert Seguso (2)	John Fitzgerald Anders Järryd	6−4, 2−6, 6−4, 7−6(3)
1989	John Fitzgerald (1) Anders Järryd (1)	Rick Leach Jim Pugh	3−6, 7−6(4), 6−4, 7−6(4)
1990	Rick Leach (1) Jim Pugh (1)	Pieter Aldrich Danie Visser	7−6(5), 7−6(4), 7−6(5)
1991	John Fitzgerald (2) Anders Järryd (2)	Javier Frana Leonardo Lavalle	6−3, 6−4, 6−7(7), 6−1
1992	John McEnroe (5) Michael Stich (1)	Jim Grabb Richey Reneberg	5−7, 7−6(5), 3−6, 7−6(5), 19−17
1993	Todd Woodbridge (1) Mark Woodforde (1)	Grant Connell Patrick Galbraith	7−5, 6−3, 7−6(4)
1994	Todd Woodbridge (2) Mark Woodforde (2)	Grant Connell Patrick Galbraith	7−6(3), 6−3, 6−1
1995	Todd Woodbridge (3) Mark Woodforde (3)	Rick Leach Scott Melville	7−5, 7−6(8), 7−6(5)
1996	Todd Woodbridge (4) Mark Woodforde (4)	Byron Black Grant Connell	4−6, 6−1, 6−3, 6−2
1997	Todd Woodbridge (5) Mark Woodforde (5)	Jacco Eltingh Paul Haarhuis	7−6(4), 7−6(7), 5−7, 6−3
1998	Jacco Eltingh (1) Paul Haarhuis (1)	Todd Woodbridge Mark Woodforde	2−6, 6−4, 7−6(3), 5−7, 10−8
1999	Mahesh Bhupathi (1) Leander Paes (1)	Paul Haarhuis Jared Palmer	6−7(10), 6−3, 6−4, 7−6(4)
2000	Todd Woodbridge (6) Mark Woodforde (6)	Paul Haarhuis Sandon Stolle	6−3, 6−4, 6−1
2001	Donald Johnson (1) Jared Palmer (1)	Jiří Novák David Rikl	6−4, 4−6, 6−3, 7−6(6)
2002	Jonas Björkman (1) Todd Woodbridge (7)	Mark Knowles Daniel Nestor	6−1, 6−2, 6−7(7), 7−5
2003	Jonas Björkman (2) Todd Woodbridge (8)	Mahesh Bhupathi Maks Mirnyj	3−6, 6−3, 7−6(4), 6−3
2004	Jonas Björkman (3) Todd Woodbridge (9)	Julian Knowle Nenad Zimonjić	6−1, 6−4, 4−6, 6−4
2005	Stephen Huss (1) Wesley Moodie (1)	Bob Bryan Mike Bryan	7−6(4), 6−3, 6−7(2), 6−3
2006	Bob Bryan (1) Mike Bryan (1)	Fabrice Santoro Nenad Zimonjić	6−3, 4−6, 6−4, 6−2
2007	Arnaud Clément (1) Michaël Llodra (1)	Bob Bryan Mike Bryan	6−7(5), 6−3, 6−4, 6−4
2008	Daniel Nestor (1) Nenad Zimonjić (1)	Jonas Björkman Kevin Ullyett	7−6(12), 6-7(3), 6−3, 6−3
2009	Daniel Nestor (2) Nenad Zimonjić (2)	Bob Bryan Mike Bryan	7−6(7), 6−7(3), 7−6(3), 6−3
2010	Jürgen Melzer (1) Philipp Petzschner (1)	Robert Lindstedt Horia Tecău	6−1, 7−5, 7−5
2011	Bob Bryan (2) Mike Bryan (2)	Robert Lindstedt Horia Tecău	6−3, 6−4, 7−6(2)
2012	Jonathan Marray (1) Frederik Løchte Nielsen (1)	Robert Lindstedt Horia Tecău	4−6, 6−4, 7−6(5), 6−7(5), 6−3
2013	Bob Bryan (3) Mike Bryan (3)	Ivan Dodig Marcelo Melo	3−6, 6−3, 6−4, 6−4
2014	Vasek Pospisil (1) Jack Sock (1)	Bob Bryan Mike Bryan	7−6(5), 6−7(3), 6−4, 3−6, 7−5
2015	Jean-Julien Rojer (1) Horia Tecău (1)	Jamie Murray John Peers	7−6(5), 6−4, 6−4
2016	Pierre-Hugues Herbert (1) Nicolas Mahut (1)	Julien Benneteau Édouard Roger-Vasselin	6−4, 7−6(1), 6−3
2017	Łukasz Kubot (1) Marcelo Melo (1)	Oliver Marach Mate Pavić	5−7, 7−5, 7−6(2), 3−6, 13−11
2018	Mike Bryan (4) Jack Sock (2)	Raven Klaasen Michael Venus	6−3, 6−7(7), 6−3, 5−7, 7−5
2019	Juan Sebastián Cabal (1) Robert Farah (1)	Nicolas Mahut Édouard Roger-Vasselin	6−7(5), 7−6(5), 7−6(6), 6−7(5), 6−3
2020	Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien
2021	Nikola Mektić (1) Mate Pavić (1)	Marcel Granollers Horacio Zeballos	6−4, 7−6(5), 2−6, 7−5
2022	Matthew Ebden (1) Max Purcell (1)	Nikola Mektić Mate Pavić	7−6(5), 6−7(3), 4−6, 6−4, 7−6(10-2)
2023	Wesley Koolhof (1) Neal Skupski (1)	Marcel Granollers Horacio Zeballos	6−4, 6−4
2024	Harri Heliövaara (1) Henry Patten (1)	Max Purcell Jordan Thompson	6−7(7), 7−6(8), 7−6(11-9)

Se også

• Wimbledon-mesterskaberne
• Wimbledon-mesterskabet i herresingle
• Wimbledon-mesterskabet i damesingle
• Wimbledon-mesterskabet i damedouble
• Wimbledon-mesterskabet i mixed double

Referencer

1. "FAQ - Grass Courts" (PDF). wimbledon.org. IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. februar 2012. Hentet 2009-06-24.
2. "Tournament profile - Wimbledon". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
3. "About Wimbledon - History: History". wimbledon.org. IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club. Arkiveret fra originalen 8. august 2011. Hentet 2009-06-24.
4. "Men's Singles Finals". wimbledon.org. IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club. Arkiveret fra originalen 12. april 2010. Hentet 2009-06-24.
5. Barrett, John (1986). 100 Wimbledon Championships: A Celebration. Collins Willow. ISBN 978-0-00-218220-1.
6. Wimbledon - The Wimbledon Compendium 2023 (engelsk)
7. Roberts, John (1998-08-05). "Tennis: Fast, fan friendly - but full of faults". The Independent. Hentet 2009-06-24.
8. "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.
9. Eurosport - WIMBLEDON CUT MEN'S DOUBLES MATCHES TO BEST-OF-THREE SETS FROM BEST-OF-FIVE SETS FOLLOWING NICK KYRGIOS CRITICISM (25. januar 2023) (engelsk)