Western Sydney Wanderers Football Club, også kendt som Western Sydney eller Wanderers, er en professionel fodboldklub fra Sydney, New South Wales. Klubben spiller i den bedste australske fodbold liga, A-League, under licens fra det Australian Professional Leagues (APL).[1] Klubben har på kort tid etableret sig som en af de bedste både i Australien og Asien og har vundet såvel A-League og AFC Champions League én gang.
Klubben blev dannet i april 2012 af FFA, som så potentialet for en klub i det vestlige Sydney. Der blev lagt fokus på, at klubben skulle have en stærk lokal forankring. Lokale grupper i det vestlige Sydney hjalp med at vælge klubbens navn og farver samt dens kultur og spillestil. Klubbens første sæsoner oversteg alle forventninger og den vandt A-League premiership og nåede Grand Final i 2013. I den anden sæson blev de nummer 2 i Premiership og nåede igen Grand Final. I 2014 vandt de også AFC Champions League som det første og hidtil eneste australske hold.
Klubben har administration og træningsfaciliteter i forstaden Blacktown og spiller sine hjemmekampe på Western Sydney Stadium. Oprindeligt spillede den på Parramatta Stadium, men det blev lukket og revet ned i 2017 i forbindelse med bygning af et nyt stadion. Ud over herreholdet i A-League er der ungdomshold, som spiller i National Youth League og National Premier Leagues NSW samt et kvindehold i W-League. Ungdomsholdene og kvinderne spiller forskellige steder i Western Sydney, bl.a. Marconi Stadium, Campbelltown Stadium og Cook Park. Klubben har også et kørestolshold, som spiller i NSW Western Division Powerchair Football League.
Mandskaber i A-League må have 23 spillere, hvoraf 5 spillere må være uden australsk statsborgerskab og 3 spillere skal være under 23 år.
2017-2019
* - Kampen blev afgjort efter forlænget spilletid