Vuelta a Andalucía 2020 var den 66. udgave af det spanske landevejscykelløb i regionen Andalusien. Løbet foregik i perioden 19. til 23. februar 2020. Løbet var en del af UCI ProSeries 2020 og var i kategorien 2.Pro. Den samlede vinder af løbet blev danske Jakob Fuglsang fra Astana Pro Team for andet år i træk.