56°33′53.5″N 9°01′20″Ø / 56.564861°N 9.02222°Ø / 56.564861; 9.02222
Vor Frue Kirke (Den hvide kirke) er Skives gamle middelalderkirke. Den er opført omkring år 1200.
I begyndelsen af 1800-tallet blev middelalderkirken i nabobyen Nykøbing revet ned. I Skive var det tilsvarende planer, men i 1887 blev der fundet kalkmalerier i Vor Frue Kirke, og Skives gamle kirke fik lov at blive stående.
I 1898 blev den nye Skive Kirke (Den røde kirke) indviet på nabogrunden, og gudstjenesterne blev flyttet over til den nye kirke. I de følgende år fungerede den gamle kirke som gravkapel. I 1930'erne blev gudstjenesterne genoptaget i Vor Frue Kirke.