Vestegnen

For alternative betydninger, se Vestegnen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vestegnen)
Udsigt over Hvidovre.

Vestegnen (eller Københavns Vestegn) er en betegnelse for et område, der ligger vest for København. Der findes ikke nogen officiel definition af, præcis hvilket område der udgør Vestegnen, og betegnelsen bruges med forskellig udstrækning i forskellige sammenhænge.[1] En hyppigt anvendt afgrænsning er de otte kommuner i det tidligere Københavns Amt, der i en periode tilsammen udgjorde det frivillige kommunale samarbejdsorgan Vestegnssamarbejdet, dvs. Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. De har tilsammen ca. 270.000 indbyggere.[2]

I 2022 findes en enkelt officiel administrativ enhed, hvor navnet Vestegn indgår, nemlig politikredsen Københavns Vestegns Politi, der blev oprettet i 2007 i forbindelse med politireformen. Den omfatter elleve kommuner, nemlig udover de nævnte otte også Ballerup, Gladsaxe og Herlev kommuner.[1][3] Desuden findes forskellige andre, ofte fælleskommunale, organisationer som Vestegnens Kulturinvesteringsråd og Vestegnens Kraftvarmeselskab, hvis udstrækning omfatter varierende områder.

Den tidligst kendte omtale af navnet "Vestegnen" er i Fingerplanen, en udviklingsplan for hovedstadsområdet fra 1947. To af de fem 'fingre' i Fingerplanen fører gennem Vestegnen, nemlig 'tommelfingeren' fra Hvidovre til Hundige og 'pegefingeren' fra Hvidovre til Høje-Taastrup. TV 2 Lorry skrev i 2022 med henvisning hertil, at Vestegnen omfattede Vestegnssamarbejdets otte kommuner og derudover bydelen Hundige i Greve Kommune.[3]

Karakteristika

Vallensbæk Rådhus.

Vestegnen blev i høj grad udbygget i takt med den danske velfærdsstat fra 1960'erne og frem.[3] Befolkningstallet voksede kraftigt efter anden verdenskrig som resultat af tre forskellige demografiske strømninger, der flød sammen: vandringen fra land til by, udflytningen fra brokvartererne i København og indvandringen af arbejdskraft i 1960'ernes store økonomiske opsving.[4] Fælles for flertallet af de nævnte kommuner er, at de i lange perioder har været ledet af socialdemokratiske borgmestre – i flere tilfælde med absolut flertal i kommunalbestyrelsen.[3] I kommunerne omfattet af det tidligere Vestegnssamarbejde bor ca. 270.000 indbyggere. Der er relativt flere etageboliger i området end i landet som helhed, nemlig 53 mod 39 %, og omvendt langt færre parcelhuse (24 %) end i Danmark som helhed (43 %). Andelen af indvandrere er højere end på landsplan. Således udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande 13 % af beboerne mod 6 % i hele Danmark.[2]

Vestegnens historie minder på flere måder om Hedeboegnens. Landsbyerne blev liggende som den primære bebyggelse indtil 2. verdenskrig. Herefter blev området udbygget hurtigt for at kunne optage den voksende og stadigt mere velstillede befolkning i Hovedstadsområdet. Vestegnen er derfor præget af meget lidt skov (bortset fra Vestskoven, som er kunstigt anlagt fra 1967) og store områder med moderne boligbyggeri, hvori mange af de gamle landsbyer stadig findes. De fleste industrikvarterer er fra 1960'erne, 1970'erne eller 1980'erne.[3]

Kulturelt er fodboldklubben Brøndby IF en vigtig identitetsmarkør.[4] Musikalsk har en række rappere som Suspekt, Tessa, Zaman Kilic (ZK) og Sivas i 2000-tallet med en hård og direkte tone præget den såkaldte vestegnsidentitet.[2]

Betegnelsens oprindelse og historiske afgrænsning

Rækkehuse i Brøndbyvester.

Den tidligst kendte omtale af navnet "Vestegnen" er i Fingerplanen, en udviklingsplan for hovedstadsområdet fra 1947. To af de fem "fingre" i Fingerplanen fører gennem Vestegnen, nemlig 'tommelfingeren' fra Hvidovre til Hundige og 'pegefingeren' fra Hvidovre til Høje-Taastrup.[3] Fingerplanen inddelte hovedstadsområdet i en indre del omfattende Københavns og Frederiksberg Kommuner, og en ydre del, som yderligere blev opdelt i tre områder: Nordegnen, Vestegnen og Amager. Planen angav dog ikke nogen præcis afgrænsning af disse betegnelser.[5]

I det senere regionale planarbejde opererede man dog med mere klart afgrænsede områder. I 1949 nedsatte boligministeren således et "byudviklingsudvalg for Københavns-egnen", der med skiftende sammensætning i den følgende årrække udgav en række betænkninger. Udvalget blev opdelt i underudvalg for de forskellige dele af hovedstadsområdet. I 1963 var der således underudvalg for henholdsvis "nord-egnen", "syd-egnen" og "vest-egnen", hvor sidstnævnte var afgrænset som de daværende 13 kommuner Ballerup-Måløv, Brøndbyerne, Glostrup, Herlev, Herstederne, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Rødovre, Sengeløse, Slagslunde-Ganløse og Stenløse-Veksø. I 1964 ændredes inddelingen til fire underudvalg for henholdsvis Nordegnen, Nordvestegnen, Sydvestegnen og endelig Vestegnen + Amager. Ifølge denne inddeling omfattede det fjerde underudvalg (udover kommunerne Dragør, Store-Magleby og Tårnby på Amager) blot Glostrup, Herstederne, Høje-Tåstrup, Rødovre og Sengeløse kommuner.[6]

I modsætning til "Nordegnen", som aldrig er blevet en alment brugt betegnelse for området nord for Københavns Kommune udenfor planlægningskredse, har udtrykket Vestegnen slået an som et almindeligt, omend ofte upræcist anvendt begreb for en del af de københavnske forstæder.[3]

Institutioner på Vestegnen

Afdeling af Vestegnen HF & VUC i Rødovre.

I 1974 blev det fælleskommunale Vestegnens Brandvæsen etableret af kommunerne Albertslund, Brøndby og Glostrup. I 1986 indtrådte Hvidovre Kommune i organisationen, og året efter fulgte Rødovre Kommune efter. 1. januar 2016 blev brandvæsenet sammenlagt med Dragør Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen til Hovedstadens Beredskab.[7]

I 1984 blev Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), der i dag står for fjernvarmeforsyningen på Vestegnen, etableret efter en femårig forberedelse. Kraftvarmeselskabet blev dannet af ti kommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. I 2001 blev Ishøj Kommune optaget i selskabet som den 11. interessent.[8]

I 1997 blev "Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens Vestegn" etableret. Det var et samarbejde mellem de otte kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk samt Københavns Amt og Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn.[9] Samarbejdet mellem de otte kommuner fortsatte i en årrække under betegnelsen Vestegnssamarbejdet. I 2007 forlod Rødovre Kommune dog samarbejdet, og i 2011 gjorde Høje Tåstrup det samme. I 2012 ophørte Vestegnssamarbejdet som en selvstændig institution, idet dets opgaver blev overtaget af Omegnskommunernes Samarbejde (OS), hvor de seks tilbageværende kommuner allerede samarbejdede med ni andre kommuner.[10]

I 2007 oprettede de samme otte kommuner Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR).[11] Formålet var at skabe et samlet forum for kulturformidling og -udvikling på Vestegnen.[12] Kulturinvesteringsrådet har bl.a. siden 2013 afholdt det årlige arrangement "Vestegnens Kulturuge". Brøndby Kommune forlod dog rådet i 2013, Glostrup Kommune gjorde det samme i 2015 og Rødovre Kommune med udgangen af 2018. Pr. 2022 udgøres Vestegnens Kulturinvesteringsråd dermed af de fem kommuner Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.[11]

I forbindelse med politireformen blev politikredsen Københavns Vestegns Politi oprettet 1. januar 2007. Den omfatter de otte oprindelige kommuner fra Vestegnssamarbejdet og derudover Ballerup, Gladsaxe og Herlev.

Det tidligere skatte- og vurderingsankenævn Københavns Vestegn omfattede Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk,[13] altså de samme otte kommuner som Vestegnssamarbejdet. I 2020 ophørte det dog som følge af en reorganisering af alle landets ankenævn i nye enheder.

Oversigt

Eksempler på, hvilke kommuner der indgår eller har indgået i aktiviteter/institutioner med Vestegnen som en del af navnet:

Kommuner Hvidovre Rødovre Glostrup Brøndby Alberts-
lund
Vallens-
bæk
Ishøj Høje-
Taastrup
Ballerup Herlev Gladsaxe Greve Solrød Roskilde
Medlemmer af
Vestegnssamarbejdet[14]
× × × × × × × ×
Vestegnens Kulturinvesteringsråd[15] × × × × × × × ×
Københavns Vestegns Politis
dækningsområde[3]
× × × × × × × × × × ×
Skatteankenævn Københavns
Vestegns
dækningsområde[13]
× × × × × × × ×
Vestegnens Brandvæsens
dækningsområde[7]
× × × × ×
Vestegnens Kraftvarmeselskabs
interessenter[8]
× × × × × × × × × × ×
Vestegnen HF & VUC (VUCV)[16] × × × × × × ×
AOF Vestegnen[17] × × × × × ×

Kilder

  1. ^ a b Den officielle forklaring: 'Vestegnen' findes ikke. Artikel i Herlev Bladet 11. marts 2021, sektion 1, s. 6. Citat: "Spørger man styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), som registrerer alle landets stednavne og administrative inddelinger (blandt andet kommuner, regioner, sogne) er svaret nemlig entydigt. 'Vestegnen' er ikke registreret som et sted (og) bortset fra politikredsen, så er der ikke nogen administrativ inddeling, der hedder noget med Vestegnen', oplyser styrelsen i en mail til Herlev Bladet."
  2. ^ a b c Mere end benhård rap og røvsyg beton: Her er den ægte fortælling om Vestegnen. Webfeature på dr.dk, besøgt 15. juni 2022.
  3. ^ a b c d e f g h Laila har altid undret sig: Hvorfor kaldes det Vestegnen? Artikel på tv2lorry.dk 21. april 2022.
  4. ^ a b Identitetskrisen raser i Brøndby. Artikel i Politiken 13. marts 2010.
  5. ^ "Egnsplankontoret (1947): Skitseforslag til EGNSPLAN for Storkøbenhavn (Fingerplanen). Planinfo.erhvervsstyrelsen.dk, besøgt 15. juni 2022. Den oprindelige Fingerplan". Arkiveret fra originalen 4. august 2021. Hentet 15. juni 2022.
  6. ^ Betænkning vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Betænkning nr. 401, 1965. Afgivet den 7. oktober 1963 af det af boligministeriet den 2. juli 1957 nedsatte byudviklingsudvalg for Københavns-egnen. Elov.dk, besøgt 15. juni 2022.
  7. ^ a b Sidste besøg hos Vestegnens Brandvæsen. brandkoretojer.dk, dateret 12. april 2015.
  8. ^ a b Kampen om kraftvarmen. veks.dk, besøgt 15. juni 2022.
  9. ^ Ledige kontanthjælpsmodtagere på Vestegnen. Arbejdspapir nr. 6, 2001, Socialforskningsinstituttet. VIVE.dk, besøgt 15. juni 2022.
  10. ^ Vestegnen slutter sig til Omegnskommunerne. dknyt.dk 30. januar 2012.
  11. ^ a b Om Vestegnens Kulturuge. vestegnenskulturuge.dk, besøgt 15. juni 2022.
  12. ^ Skodborg, Lene; Trap Danmarks redaktion: artiklen "Traditioner og fortællinger i Vallensbæk Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 15. juni 2022.
  13. ^ a b Så meget er prisen pr. behandlet klage steget. dr.dk, besøgt 15. juni 2022.
  14. ^ Rødovre Kommune forlod Vestegnssamarbejdet med udgangen af 2007, og i 2011 meldte Høje-Taastrup Kommune sig ud af samarbejdet. Organisationen ophørte med udgangen af 2012, hvor den blev fusioneret ind i Omegnskommunernes Samarbejde.
  15. ^ Brøndby Kommune meldte sig ud af rådet i 2013, mens Glostrup Kommune forlod samarbejdet om Vestegnens Kulturuge i 2015. Rødovre Kommune meldte sig ud af samarbejdet pr. 1. januar 2019.
  16. ^ Fakta om VUCV. vucv.dk, besøgt 15. juni 2022.
  17. ^ "Om AOF Vestegnen. aof.dk, besøgt 15. juni 2022". Arkiveret fra originalen 16. maj 2022. Hentet 15. juni 2022.

55°39′37″N 12°14′07″Ø / 55.66016°N 12.23534°Ø / 55.66016; 12.23534

Read other articles:

Amy Klobuchar Amy Jean Klobuchar (/ˈkloʊbəʃɑːr/ kloh-BƏ-shar; lahir 25 Mei 1960) adalah seorang politikus dan pengacara Amerika Serikat yang menjabat sebagai senator Amerika Serikat senior dari Minnesota. Seorang anggota Partai Demokrat-Petani-Buruh Minnesota (Minnesota Democratic–Farmer–Labor Party, DFL), afiliasi Minnesota dari Partai Demokrat, ia sebelumnya menjabat sebagai jaksa Hennepin County. Ia mengumumkan maju sebagai nominasi Partai Demokrat untuk jabatan Presiden Amerika...

 

American artist and writer (1884–1960) Julius John (J.J.) LankesBorn(1884-08-31)August 31, 1884Buffalo, New YorkDiedApril 22, 1960(1960-04-22) (aged 75)Durham, North CarolinaNationalityAmericanEducationBoston Museum of Fine Arts and Albright Art School, Buffalo, New YorkKnown forWoodcutMovementArts and crafts Julius John Lankes (1884–1960) was an illustrator, a woodcut print artist, author, and college professor. Early life and education Lankes was born on August 31, 1884, in Bu...

 

Wappen Deutschlandkarte 49.8910.88Koordinaten: 49° 53′ N, 10° 53′ O Basisdaten Bundesland: Bayern Regierungsbezirk: Oberfranken Verwaltungssitz: Bamberg Fläche: 1.167,78 km2 Einwohner: 149.122 (31. Dez. 2022)[1] Bevölkerungsdichte: 128 Einwohner je km2 Kfz-Kennzeichen: BA Kreisschlüssel: 09 4 71 NUTS: DE245 Kreisgliederung: 36 Gemeinden Adresse der Kreisverwaltung: Ludwigstraße 2396052 Bamberg Website: www.landkreis-bambe...

American racing driver (born 1962) Al Unser Jr.Unser Jr. in 2011BornAlfred Unser Jr. (1962-04-19) April 19, 1962 (age 61)Albuquerque, New Mexico, U.S.Championship titlesSCCA/CASC Can-Am (1982) CART Championship Car (1990, 1994) Major victories Pikes Peak Hill Climb (1983) 24 Hours of Daytona (1986, 1987) Long Beach Grand Prix (1988, 1989, 1990, 1991, 1994, 1995) Michigan 500 (1990) Indianapolis 500 (1992, 1994)Champ Car career273 races run over 19 yearsBest finish1st (1990, 1994)First ra...

 

هذه المقالة يتيمة إذ تصل إليها مقالات أخرى قليلة جدًا. فضلًا، ساعد بإضافة وصلة إليها في مقالات متعلقة بها. (أبريل 2019) هيلين سونغ   معلومات شخصية الميلاد القرن 20  هيوستن  مواطنة الولايات المتحدة  الحياة العملية المدرسة الأم جامعة تكساس في أوستن  المهنة عازفة بيان...

 

Tägermoos(Gemeinde Tägerwilen) Wappen von Tägermoos(Gemeinde Tägerwilen) Staat: Schweiz Schweiz Kanton: Kanton Thurgau Thurgau (TG) Bezirk: Kreuzlingenw Politische Gemeinde: Tägerwileni2 Postleitzahl: 8274 UN/LOCODE: CH TWN Koordinaten: 728550 / 28021947.669.15397Koordinaten: 47° 39′ 36″ N, 9° 9′ 0″ O; CH1903: 728550 / 280219 Höhe: 397 m ü. M. Fläche: 1,55 km² Einwohner: 66 (2010-12-31) ...

Boicote, Desinvestimento e SançõesHistóriaFundação 9 de julho de 2005Quadro profissionalTipo organização sem fins lucrativoscampanha políticamovimento políticoDomínio de atividade boycotts of IsraelPropósito boicoteOrganizaçãoFundadores Omar BarghoutiRamy Shaath (d)Website www.bdsmovement.neteditar - editar código-fonte - editar Wikidata Logo usado na campanha global por boicote, desinvestimento e sanções contra Israel Boicote, desinvestimento e sanções (em inglês, Cal...

 

Polish hammer thrower Paweł FajdekFajdek in 2015Personal informationNationalityPolishBorn (1989-06-04) 4 June 1989 (age 34)Świebodzice, PolandEducationAcademy of Sport Education in WarsawHeight1.86 m (6 ft 1 in)Weight128 kg (282 lb)SportCountryPolandSportAthleticsEventHammer throwClubAgros Zamość Medal record Men's athletics Representing  Poland Event 1st 2nd 3rd Olympic Games 0 0 1 World Championships 5 0 0 European Championships 1 2 0 Continental Cup 0...

 

Trans-Sumatran Central Highway in Rupit Rupit is a town or Sub-district in North Musi Rawas Regency, of South Sumatra province of Indonesia and it is the seat (capital) of North Musi Rawas Regency.[1] 2°48′06″S 102°53′20″E / 2.8016219°S 102.8888574°E / -2.8016219; 102.8888574 References ^ Kecamatan Rupit Tutup STQH Ke-II Dengan Predikat Juara Umum. muratarakab.go.id (in Indonesian). 10 March 2023. Retrieved 23 August 2023. This South Sumatra locatio...

Bahrain padaOlimpiadeKode IOCBRNKONKomite Olimpiade BahrainMedali 2 2 0 Total 4 Penampilan Musim Panas1984198819921996200020042008201220162020 Bahrain berkompetisi dalam 9 Olimpiade Musim Panas. Negara tersebut tak pernah berkompetisi dalam Olimpiade Musim Dingin. Seluruh medali Olimpiade Bahrain dimenangkan oleh para pelari jarak jauh Afrika yang dinaturalisasi. Referensi Pranala luar Bahrain. International Olympic Committee.  Results and Medalists—Bahrain. Olympic.org. International ...

 

Ski resort in Colorado, United States Winter ParkWinter Park VillageWinter ParkLocation in the United StatesShow map of the United StatesWinter ParkLocation in ColoradoShow map of ColoradoLocationGrand County, Colorado, U.S.Nearest major cityWinter Park,DenverCoordinates39°53′13″N 105°45′45″W / 39.88694°N 105.76250°W / 39.88694; -105.76250StatusOperatingOwnerCity and County of Denver [1] [2]Vertical  3,060 feet (933 m)Top...

 

Former trade union in Indonesia This article is an orphan, as no other articles link to it. Please introduce links to this page from related articles; try the Find link tool for suggestions. (January 2017) Serikat Buruh Daerah Autonoom ('Trade Union of Autonomous Government Employees', abbreviated SEBDA) was a trade union in Indonesia.[1][2] SEBDA organized local government employees at the kabupaten and autonomous town level.[3] The union was founded in June 1947.[...

Sergey Bakulin during the 50K racewalk at DaeguEvents at the2011 World ChampionshipsTrack events100 mmenwomen200 mmenwomen400 mmenwomen800 mmenwomen1500 mmenwomen5000 mmenwomen10,000 mmenwomen100 m hurdleswomen110 m hurdlesmen400 m hurdlesmenwomen3000 msteeplechasemenwomen4 × 100 m relaymenwomen4 × 400 m relaymenwomenRoad eventsMarathonmenwomen20 km walkmenwomen50 km walkmenField eventsHigh jumpmenwomenPole vaultmenwomenLong jumpmenwomenTriple jumpmenwomenShot putmenwomenDiscus throwmenwome...

 

Annual festival in Morgan Hill, California Mushroom Mardi Gras FestivalPeople attending the festival in 2011StatusActiveGenreMushroom festivalBeginsMay 25, 2024 (2024-05-25)EndsMay 26, 2024 (2024-05-26)FrequencyAnnuallyLocation(s)Downtown area of Morgan Hill, CaliforniaCountryUnited StatesYears active43InauguratedOctober 18, 1980 (1980-10-18)FounderBrad SpencerMost recentMay 27–28, 2023ActivityMushroom dishesOrganized byMorgan Hill Mushroom Mardi...

 

Lapangan Terbang Le KouifBagian dari Angkatan Udara Kedua BelasKoordinat35°31′01.52″N 008°18′39.57″E / 35.5170889°N 8.3109917°E / 35.5170889; 8.3109917JenisLapangan terbang militerInformasi situsDikontrol olehPasukan Udara Angkatan Darat Amerika SerikatSejarah situsDibangun1942Digunakan1942-1943 Lapangan terbang Le Kouif Lokasi Lapangan Terbang Le Kouif, Aljazair Lapangan Terbang Le Kouif adalah sebuah lapangan terbang militer Perang Dunia II di Aljaza...

A battle that occurred during the Italo-Turkish War Battle of Ain ZaraPart of the Italo-Turkish WarPostcard commemorating the battleDate4 December 1911LocationAin Zara OasisOttoman Tripolitania (now Libya)32°49′N 13°16′E / 32.817°N 13.267°E / 32.817; 13.267Result Italian victoryBelligerents  Kingdom of Italy  Ottoman EmpireCommanders and leaders Guglielmo Pecori Giraldi Enver PashaMustafa Kemal PashaStrength 12,000 8,000Casualties and losses 17 killed...

 

Strong blend of black teas This article needs additional citations for verification. Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed.Find sources: Irish breakfast tea – news · newspapers · books · scholar · JSTOR (April 2020) (Learn how and when to remove this template message) Bewley's Irish breakfast Irish breakfast tea is a blend of several black teas, most often a combinatio...

 

Yaƙin Siffin  35°57′N 39°01′E / 35.95°N 39.02°E / 35.95; 39.02Iri faɗaBangare na First Fitna (en) Kwanan watan 21 ga Yuli, 657 –  28 ga Yuli, 657 (Gregorian) Wuri Q3960268 Ƙasa Siriya An gwabza Yakin Siffin ne a shekara ta 657 miladiyya (37H) tsakanin Ali bin Abi Talib na hudu na Khalifofin Rashidun kuma Imamin Shi'a na farko da Mu'awiyah bn Abi Sufyan, gwamnan Sham mai tawaye.[1] An yi wa yakin suna ne bayan wurin da yake, Siffin, a...

American DJ and personality The topic of this article may not meet Wikipedia's notability guideline for biographies. Please help to demonstrate the notability of the topic by citing reliable secondary sources that are independent of the topic and provide significant coverage of it beyond a mere trivial mention. If notability cannot be shown, the article is likely to be merged, redirected, or deleted.Find sources: DJ Will Gill – news · newspapers · books · sc...

 

German mechanical engineer Sabina Jeschkein 2018Born (1968-07-27) 27 July 1968 (age 55)Kungälv, SwedenNationalityGermanCitizenshipGermanyAlma materTechnical University of Berlin Sabina Jeschke (born 27 July 1968 in Kungälv, Sweden) is a German university professor for information sciences in mechanical engineering at the RWTH Aachen University. As of 10 November 2017, she was named member of the management board of Deutschen Bahn AG for digitalization and technology.[1] Sh...

 

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!