Thomas Müller

Thomas Müller
Müller med Bayern München i 2022.
Personlig information
Fulde navn Thomas Müller
Født 13. september 1989 (35 år)
Weilheim in Oberbayern, Vesttyskland
Højde 185 cm
Position Angriber / Offensiv midtbane
Klubinformation
Nuværende
Bayern München
Nummer 25
Ungdom
1993–2000 TSV Pähl
2000–2008 Bayern München
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2008–2009 Bayern München II 35 (16)
2008– Bayern München 473 (149)
Landshold
2004–2005 Tyskland U/16 6 (0)
2007 Tyskland U/19 3 (0)
2008 Tyskland U/20 1 (1)
2009 Tyskland U/21 6 (1)
2010–2024 Tyskland 131 (45)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. august 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 21. august 2024.

Thomas Müller (født 13. september 1989) er en tysk professionel fodboldspiller, som spiller for Bundesliga-klubben Bayern München og Tysklands landshold. Müller er kendt for sin evne til at spille i mange forskellige roller på banen, og han anses som en af sin generations bedste spillere. Han har tilbragt hele sin spillerkarriere med Bayern München.

Klubkarriere

Bayern München

Tidlige karriere og førsteholdsdebut

Müller startede i lokalklubben TSV Pähl, hvor han spillede fra en alder af 4 år til han var 10 år, hvor han slog sig til Bayern Münchens ungdomsprogram.[1] Han fik sin debut for reserveholdet i marts 2008 i en Regionalliga (4. division) kamp mod SpVgg Unterhaching, og scorede til 3-2 i en 4-2 sejr.[2] Den efterfølgende sæson holdt endnu mere succes for den unge Müller, da han etablerede sig på reservemandskabet, der nu spillede i 3. division. Müller sluttede sæsonen som den femte mest scorende spiller, da han scorede 15 mål i 32 kampe.[3]

Han opnåede i sæsonen også at gøre fire optrædener som indskifter for førsteholdet, og fik sin ligadebut på den første spilledag i 2008–09 sæsonen i en kamp imod Hamburger SV. Den 10. marts 2009 fik han sin UEFA Champions League debut i 7-1 sejren over Sporting Lissabon, hvor han blev skiftet ind i det 72. minut i stedet for Bastian Schweinsteiger og scorede det sidste mål af Bayerns 7 mål.[4]

2009-10: Gennembrudssæson

Müllers førsteholdsgennembrud kom i 2009-10 sæsonen. Ved sæsonens femte kamp den 12. september 2009 scorede han sit første og andet ligamål i en 5-1 udesejr over Borussia Dortmund.[5] Tre dage senere scorede han to mål i en Champions League-kamp imod Maccabi Haifa.[6] Fra dette tidspunkt spillede han fra start af i resten af sæsonens kampe, med en enkelt undtagelse, hvor han var ude med karantæne.[7]

Han scorede det første hattrick i sin karriere på sæsonens næstsidste spilledag i 3-1 sejr over Bochum, der så godt som sikrede Bayern deres 21. Bundesliga-titel.[8][9] Bayern nåede i sæsonen også til Champions League finalen, men tabte her til Inter Milan.[10]

2010-12: Skuffende sæsoner

Müller med Bayern i 2013.

Müller var i 2010-11 sæsonen fortsat fast mand på holdet, da han spillede hver eneste kamp i Bundesligaen fra start af.[7] Sæsonen var dog en skuffelse for Bayern, som sluttede på tredjepladsen i Bundesligaen.[11] Som resultat af de skuffende resultater, så mistede træner Louis van Gaal sit arbejde.[12]

2011-12 sæsonen var også en skuffelse for Müller og Bayern. Müller havde sin værste målscorende sæson indtil videre i sin karriere, da han kun scorede 7 ligamål, og tilbragte mere tid på bænken en forrige sæsoner.[7] Bayern sluttede andenplads i alle tre turneringer som de deltog i, da de kom nummer to i Bundesligaen, DFB-Pokal og Champions League, hvor de tabte til Chelsea i finalen.[13]

2012-13: Treble

Efter en imponerende start på sæsonens, så skrev Müller i december 2012 under på en kontraktforlængelse frem til 2017.[14] Efter to år uden at have vundet Bundesligaen, så vandt Bayern mesterskabet overbevisende i 2012-13 sæsonen, da de kun tabte en enkelt kamp i sæsonen.[15]

I Champions League semifinalen ledte Müller Bayern overbevisende forbi Barcelona, da han scorede tre mål på tværs af begge kampe, og Bayern nåede hermed tilbage til finalen for andet år i streg.[16] I finalen mødte de deres ærkerivaler Borussia Dortmund, og vandt her 2-1. Müller vandt hermed sin første Champions League i sin tredje finaleoptræden.[17] Sidst sluttede Bayern sæsonen af med at vinde DFB-Pokal finalen over Stuttgart, og sikrede sig hermed the treble.[18]

2013-16: Guardiola årene

Forud for 2013-14 sæsonen blev det annonceret at den tidligere Barcelona træner Pep Guardiola blev hyret som Bayerns nye træner.[19] Müller scorede 13 mål og lavede 11 assists i ligaen i 2013-14 sæsonen.[7] Bayern vandt i sæsonen overbevisende deres andet mesterskab i streg.[20]

På trods af interesse fra Manchester United, som ifølge Müller havde tilbudt ham en stor lønforhøjelse, så skrev han i juni 2014 under på en ny kontrakt med Bayern.[21] Müller scorede den 21. april 2015 sit mål nummer 35 i Champions League, og blev hermed den mest scorede tyske spiller i turneringen, da han slog Gerd Müllers rekord.[22] Sæsonen endte med at Bayern for tredje år i streg vandt mesterskabet.[23]

Müller havde i 2015-16 sæsonen sin bedste målscoringssæson til dato, og han sluttede med 32 mål på tværs af alle turneringer, herunder 20 i Bundesligaen, som var nok til at han sluttede på tredjepladsen i topscorerlisten.[7] Bayern vandt igen Bundesliga-mesterskabet, og blev hermed det første hold til at vinde Bundesligaen fire sæsoner i streg.[24]

2016-19: Faldende produktion

Det lykkedes dog ikke for Müller at fortsætte denne form ind i 2016-17 sæsonen under nye træner Carlo Ancelotti. Müller scorede kun fem mål i Bundesligaen i sæsonen, hans laveste antal i karrieren på dette tidspunkt, dog han kompenserede med at lave 15 assists, hvilke var flere end han havde lavet i en sæson før.[7] Bayern vandt i sæsonen deres femte mesterskab i streg.[25]

Müller i 2019.

Müller scorede den 21. januar 2018 sit mål nummer 100 i Bundesligaen.[26] Han sluttede sæsonen med 8 mål og 16 assist i ligaen.[7] Sæsonen endte med at Bayern vandt deres sjette mesterskab i streg.[27]

Den 12. december 2018 fik Müller det første røde kort i sin karriere, da han blev vist af i en Champions League-kamp for en høj fod på Ajax' Nicolás Tagliafico.[28] Tre dage senere den 15. december spillede han sin Bundesliga-kamp nummer 300.[29] I 2018-19 sæsonen vandt Bayern deres syvende mesterskab i streg.[30]

2019-20: Den anden treble

Den 2. november 2019 spillede Müller sin kamp nummer 500 for Bayern, og blev den tiende spiller til at opnå dette antal for klubben.[31] Müller lavede i sæsonen 21 assists, og satte hermed en ny Bundesliga rekord for flest assist in en sæson, da han slog rekorden på 19, som var holdt af Kevin De Bruyne og Emil Forsberg.[32] Bayern vandt igen mesterskabet i sæsonen.[33] De vandt herefter også DFB-Pokal ved at slå Bayer Leverkusen i finalen.[34]

Müller scorede to mål i Bayerns historiske 8-2 sejr over Barcelona i Champions League semifinalen.[35] I finalen mødte Bayern Paris Saint-Germain, og vandt her 1-0. Müller vandt hermed sin anden Champions League og sin anden treble.[36]

2020-Nu: Rekordmesterskab

Müller vandt sit 27. trofæ efter at Bayern sikrede sig DFL-Supercup 2021, og blev hermed den tyske spiller med flest trofæer nogensinde, da han slog Bastian Schweinsteigers rekord.[37] Bayern vandt igen mesterskabet, deres niende i streg.

Müller spillede den 19. november 2021 sin kamp nummer 600 for Bayern, og blev kun den fjerde spiller til at opnå dette antal.[38] Bayern vandt deres tiende mesterskab i streg i sæsonen, og Müller sat hermed en ny rekord som spilleren med flest tyske mesterskaber nogensinde, da han vandt sit 11. mesterskab.[39]

Müllers spilletid var fra 2022-23 sæsonen reduceret, da han begyndte at spille fra bænken i flere kampe.[7] Han var i sæsonen med til at vinde Bayerns 11. mesterskab i streg.[40]

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Müller har repræsenteret Tyskland på flere ungdomsniveauer.[41]

Seniorlandshold

Müller med Tysklands landshold i 2011.

Müller debuterede for Tysklands landshold den 3. marts 2010 i en venskabskamp imod Argentina.[41]

VM 2010

Müller blev inkluderet i Joachim Löws 23-mands trup til VM 2010 i Sydafrika og var dermed den syvende Bayern spiller i truppen. Han blev tildelt trøjenummeret 13, der normalt bruges af kaptajn Michael Ballack, der dog var skadet til turneringen, og tidligere af den legendariske angriber Gerd Müller. Han nåede sin anden landskamp som indskifter i anden halvleg af Tysklands sidste opvarmningskamp inden VM imod Bosnien-Hercegovina.[42]

Han startede Tysklands første kamp i gruppespillet mod Australien, hvori han scorede sit første landsholdsmål da han gjorde det til 3-0 i det 68. minut i Tysklands 4-0 sejr. Han startede også de andre to gruppekampe og lagde op til Mesut Özils mål i den sidste gruppekamp mod Ghana. I ottendelsfinalen mod England imponerede Müller igen da han scorede to mål samt lagde op til Lukas Podolskis 2-0 mål i Tysklands 4-1 sejr. Han scorede igen i Tysklands 4-0 ødelæggelse af Argentina da han scorede åbningsmålet. Han pådrog sig dog også sit andet gule kort i turneringen, og måtte sidde ude mens Tyskland blev besejret 1-0 af de endelige verdensmestre Spanien.[43] Turneringen sluttede dog godt for Müller da han scorede i bronzekampen mod Uruguay, som Tyskland vandt 3-2, og dermed bragte sin målrekord op på 5 mål, det samme som David Villa, Wesley Sneijder og Diego Forlán. Da han samtidig havde 3 assists blev han tildelt turneringens adidas Golden Boot for den mest scorende spiller, mens de andre kun havde en enkelt hver.[44][45] Müller vandt desuden Hyundai Best Young Player prisen for den bedste unge spiller over Mexicos Giovani dos Santos og Ghanas André Ayew.[44]

EM 2012

Müller var med Tyskland med til at nå semifinalen ved EM i 2012.[41]

VM 2014

Müller var del af Tysklands trup som vandt VM i 2014 i Brasilien.[41] Han scorede et hattrick i Tysklands åbningskamp, en 4-0 sejr over Portugal.[46] I semifinalen scorede Müller et mål i Tysklands historiske 7-1 sejr over Brasilien.[47] Han spillede alle 120 minutter af finalen, hvor at Tyskland vandt 1-0 over Argentina. Han modtog ved turneringens afslutning sølvbolden, da han blev stemt til at være turneringens næstbedste spiller.[48]

EM 2016 og VM 2018

Müller var del af Tysklands trup til EM 2016, men han havde en skuffende turnering hvor det ikke lykkedes ham at score.[49]

Müller var del af Tysklands trup til VM 2018, hvor at Tyskland røg ud i gruppespillet.[50]

Eksklusion og retur til landsholdet

I 2019 tog landstræner Joachim Löw beslutningen at udelukke Müller samt hans holdkammerater Jérôme Boateng og Mats Hummels fra landsholdet.[51] Efter to år væk fra landsholdet, så blev Müller indkaldt igen i maj 2021, og var del af Tysklands trup til EM 2020.[52]

Müller var del af Tysklands trup til VM 2022, hvor at de for anden turnering i streg blev elimineret i gruppespillet.[53]

Titler

Bayern München

Tyskland

Individuelle

Referencer

  1. ^ "Thomas Müller". Bayern München. Hentet 17. juli 2010. (engelsk)
  2. ^ "Spiele von Thomas Müller 2007/2008". Fussballdaten. Hentet 17. juli 2010. (tysk)
  3. ^ "Torjäger der 3. Liga 2008/2009". Fussballdaten. Hentet 17. juli 2010. (tysk)
  4. ^ "FC Bayern München gegen Sporting Lissabon 7:1 (4:1)". Fussballdaten. Hentet 17. juli 2010. (tysk)
  5. ^ "Ribery dankt es van Gaal" Kicker. 12. september 2009. Hentet 23. marts 2024.
  6. ^ "Filippo Inzaghi double gives Milan the edge over Marseille" The Guardian. 16. september 2009. Hentet 23. marts 2024.
  7. ^ a b c d e f g h "Thomas Müller - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 23. marts 2024.
  8. ^ "Müller keen to keep on dreaming". Bayern München. Hentet 17. juli 2010. (engelsk)
  9. ^ "FC Bayern München gegen VfL Bochum 3:1 (2:0)". Fussballdaten. Hentet 17. juli 2010. (tysk)
  10. ^ Wilson, Paul. (22. maj 2010) "Inter win Champions League final as Diego Milito downs Bayern Munich" The Guardian. Hentet 23. marts 2024.
  11. ^ "Table | 2010-2011" Bundesliga. Hentet 23. marts 2024.
  12. ^ "Louis van Gaal sacked by Bayern Munich" The Guardian. 10. april 2011. Hentet 23. marts 2024.
  13. ^ Tejwani, Karan. (25. september 2016) "The Nearly Men: Bayern Munich’s 2012 Shocker" Last Word on Sports. Hentet 23. marts 2024.
  14. ^ Quinn, Phillip. (19. december 2012) "Thomas Müller signs contract extension with Bayern Munich" SB Nation. Hentet 23. marts 2024.
  15. ^ "FC Bayern season highlights" Arkiveret 27. marts 2024 hos Wayback Machine Bundesliga. 28. marts 2013. Hentet 23. marts 2024.
  16. ^ Hunter, Graham. (1. marts 2013) "Clinical Bayern complete Barcelona conquest" UEFA. Hentet 23. marts 2024.
  17. ^ "Der Klassiker: Remembering the 2013 Champions League final between Bayern Munich and Borussia Dortmund" Bundesliga. 15. marts 2014. Hentet 23. marts 2024.
  18. ^ "The historic treble" Bayern München. Hentet 23. marts 2024.
  19. ^ "Pep Guardiola confirmed as Bayern Munich coach on three-year deal" The Guardian. 16. januar 2013. Hentet 23. marts 2024.
  20. ^ "Bundesliga 2013/14: Looking back on an enthralling campaign" Arkiveret 27. marts 2024 hos Wayback Machine Bundesliga. 28. juli 2014. Hentet 23. marts 2024.
  21. ^ Lynch, David. (20. august 2014) "Muller claims he turned down 'astronomical' Man United offer" Manchester Evening News. Hentet 23. marts 2024.
  22. ^ "Thomas Müller, Toni Kroos, Manuel Neuer: Who are Germany's top UEFA Champions League performers?" UEFA. 1. december 2022. Hentet 23. marts 2024.
  23. ^ "Bayern München crowned 2014/15 Bundesliga champions - reaction!" Arkiveret 27. marts 2024 hos Wayback Machine Bundesliga. 26. april 2015. Hentet 23. marts 2024.
  24. ^ "Records toppled in an incredible 2015/16 Bundesliga season" Arkiveret 23. marts 2024 hos Wayback Machine Bundesliga. 12. maj 2016. Hentet 23. marts 2024.
  25. ^ "Bayern Munich are 2016/17 Bundesliga champions!" Arkiveret 23. marts 2024 hos Wayback Machine Bundesliga. 29. april 2017. Hentet 23. marts 2024.
  26. ^ "4:2! Bremen erweist sich als große Hürde" Kicker. 21. januar 2018. Hentet 23. marts 2024.
  27. ^ "Bundesliga 2017/18 - Tabelle" Kicker. Hentet 23. marts 2024.
  28. ^ "Ajax 3-3 Bayern Munich" BBC Sport. 12. december 2018. Hentet 23. marts 2024.
  29. ^ "Joshua Kimmich helps dominant Bayern Munich blow through Hannover" Arkiveret 6. juli 2023 hos Wayback Machine Bundesliga. 15. december 2018. Hentet 23. marts 2023.
  30. ^ "Robert Lewandowski hits brace as Bayern Munich beat RB Leipzig in DFB Cup final to seal the double" Bundesliga. 25. maj 2019. Hentet 23. marts 2024.
  31. ^ "Milestone for Thomas Müller" Bayern München. Hentet 23. marts 2023.
  32. ^ "Bayern Munich's Thomas Müller sets new Bundesliga assist record" Bundesliga. 9. juni 2020. Hentet 23. marts 2024.
  33. ^ "Bayern Munich's 2019/20 Bundesliga title win in numbers" Bundesliga. 29. juni 2020. Hentet 23. marts 2024.
  34. ^ Moallim, Mohammed. "Bayern Munich make German football history with DFB-Pokal 2020 final win, and now have a unique Barcelona feat in sight" Squawka. Hentet 23. marts 2024.
  35. ^ Dawkes, Phil. (15. august 2020) "Bayern Munich 8-2 Barcelona" BBC Sport. Hentet 24. marts 2024.
  36. ^ Roesen, Andreas. (23. august 2020) "Bayern München vinder Champions League" bold.dk. Hentet 24. marts 2024.
  37. ^ "Muller becomes most decorated player in German history after Bayern lift DFL Super Cup" Goal. 30. september 2020. Hentet 23. marts 2024.
  38. ^ "FC Augsburg 2-1 Bayern Munich" BBC Sport. 19. november 2021. Hentet 23. marts 2024.
  39. ^ "Thomas Müller extends Bayern Munich contract through to 2024" Bundesliga. 4. maj 2022. Hentet 23. marts 2024.
  40. ^ "Das sind die Rekordmeister des FC Bayern" Bayern München. Hentet 23. marts 2024.
  41. ^ a b c d "Thomas Müller - National team" Transfermarkt. Hentet 23. marts 2024.
  42. ^ "Spiele von Thomas Müller 2009/2010". Fussballdaten. Hentet 17. juli 2010. (tysk)
  43. ^ "Joy and pain for Germany's Muller". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 7. juli 2010. Hentet 17. juli 2010. (engelsk)
  44. ^ a b "Muller claims two coveted crowns". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 14. juli 2010. Hentet 17. juli 2010. (engelsk)
  45. ^ "Golden Boot". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 17. juli 2010. (engelsk)
  46. ^ Ornstein, David. (16. juni 2014) "Germany 4-0 Portugal" BBC Sport. Hentet 23. marts 2024.
  47. ^ Knight, Ben. (7. august 2014) "Germany demolish Brazil" DW. Hentet 23. marts 2024.
  48. ^ "Thomas Müller | Silver Ball Award | 2014 FIFA World Cup Brazil™" FIFA. 25. august 2022. Hentet 23. marts 2024.
  49. ^ "Kein EM-Tor: Müller geht mit sich hart ins Gericht" T-Online. 14. juli 2016. Hentet 23. marts 2024.
  50. ^ Kjær, Christian. (28. juni 2018) "Tysklands VM-fiasko skabte glæde og grin på de sociale medier" TV2. Hentet 23. marts 2024.
  51. ^ Butler, Michael. (6. marts 2019) "Thomas Müller 'angry' after Joachim Löw says he has no Germany future" The Guardian. Hentet 23. marts 2024.
  52. ^ "Euro 2020: Thomas Muller and Mats Hummels recalled by Germany boss Joachim Low" BBC Sport. 19. maj 2021. Hentet 23. marts 2024.
  53. ^ Pearson, Matt. (12. januar 2022) "Germany out of World Cup at group stage" DW. Hentet 23. marts 2024.

Eksterne henvisninger

Strategi Solo vs Squad di Free Fire: Cara Menang Mudah!