Scandinavian Academy of Fashion Design (tidligere Margrethe-Skolen) er en dansk privat mode- og designskole i København. Den har gennem 80 år uddannet en lang række af de førende beklædningsdesignere, stylister og erhvervsfolk i den danske og udenlandske modeverden.
Skolen blev grundlagt af Grethe Glad i 1931 og er Danmarks ældste private skole af sin slags. Den tilbyder en beklædningsdesign-uddannelse i seks semestre, som beskæftiger sig med alle fagets elementer og er SU-berettiget. Brugerbetalingen andrager knap 188.000 kroner.[1]
Navnet refererer til skolens første protektor, Margrethe, prinsesse af Bourbon-Parma. I dag er H.K.H. Prinsesse Benedikte protektor for skolen og har oprettet en fond, hvorfra Benedikte-Prisen uddeles.
Skolen skiftede i 2017 navn til Scandinavian Academy of Fashion Design.
[2]
55°40′44.83″N 12°34′51.38″Ø / 55.6791194°N 12.5809389°Ø / 55.6791194; 12.5809389