Samsø

For alternative betydninger, se Samsø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Samsø)

Samsø
Ved Kæret, Nordby
Geografi
Sted	Mellem Jylland og Sjælland, nord for Fyn
Koordinater	55°50′N 10°36′Ø / 55.833°N 10.600°Ø / 55.833; 10.600
Areal	114,26 km²
Administration
Land	Danmark
Region	Midtjylland
Største by	Tranebjerg (832[1] (2026) indb.)
Demografi
Folketal	3.617[2] (2026)
v d r

Samsø er en ø i Kattegat midt i Danmark på 114,26 km². Den har 3.617^[2] indbyggere (januar 2026) bosat i 22 landsbyer, hvoraf Tranebjerg er den største. Øen har haft negativ befolkningstilvækst i en del år.^[3]

Samsø Kommune består af Samsø og en række småøer. Kommunen blev oprettet i 1962 ved sammenlægning af sognekommunerne Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg, alle i Samsø Herred, der i 1970 blev overført fra Holbæk Amt til Århus Amt. Samsø blev ikke berørt af strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007. Kommunalreformen i 2007 påvirker ikke kommunens grænser, men den har været nødt til at indgå samarbejdsaftaler med Odder Kommune og Aarhus Kommune.

Samsø består af Nordsamsø, hvis største by er Nordby, og Sydsamsø med Tranebjerg, Kolby Kås og Ballen, bundet sammen af en landtange ved hvis østlige side naturområdet Stavns Fjord ligger.

Samsø har et areal på 114,26 km²,^[4] og den er derved Danmarks 14. største, lidt mindre end Læsø. Øen er omkring 28 km lang, og den varierer fra 7 km på det bredeste sted til omkring 500 m på det smalleste sted.^[4] Den nordligste spids på øen hedder Issehoved, og det umiddelbare landskab i nordspidsen af øen er et bakket landskab kaldet Nordby Bakker. Den sydøstligste spids af øen hedder Lushage,^[5] og den sydvestlige er Vesborg med Vesborg Fyr.^[6]

Øen er opdelt i Nordsamsø og Sydsamsø, der er adskilt af en smal landtange med Vester Hedekrog på vestsiden og Stavns Fjord mod øst. Fjorden er er afgrænset af den 5 km lange Besser Rev. Revet er åbent for offentligheden uden fra yngleperioden. Revet er påvirket af tidevand og varierer meget i bredde afhængig af tidspunktet. I fjorden ligger en række øer, hvor Hjortholm på 0,51 km² er den største,^[7] samt holmene Karlskold, Mejlesholm, Yderste Holm og Kolderne. Umiddelbart uden for fjorden ligger Kyholm og længere mod nordøst ligger Vejrø som begge er ubeboede.

Samsøen har omkring 100 km kyststrækning,^[4] og der er gode badestrande flere steder på øen; stranden ved Ballen Havn, Nordby Strand, Sælvigbugten, Mårup Østerstrand og Besser strand.^[8]

Øens højeste punkt er Ballebjerg med 64, hvor der er opført et observationstårn fra 1920.^[9] På sydøen ligger bakkedraget Dyret, der er 51 m højt.^[10]

Den største sø på øen er Tranemosen, der dækker omkring 12 tdr land og ligger omkring 1,5 km vest for Pillemark.^[11][12] Området er hjem for en række fugle som ænder og lappedykkere.^[13]

Brattingsborg Skov ligger på den allersydligste del af øen og er med omkring 230 km² den største skov på Samsø.^[14] Den findes mange gravhøje i skoven og det omkringliggende område.^[15]

Samsøs prækvartære aflejringer, som er mere end 2,6 millioner år gamle, ligger omkring 30-50 meter under jordoverfladen. På den østlige del af øen består de af glaukonitholdigt sand og kalkholdigt ler fra paleocæn, mens de mod vest består af plastisk ler fra eocæn. Disse lag er dækket af aflejringer fra istiden, navnlig smeltevandssand, grus og moræneler. Fra Stavns Fjord og sydpå kan moræneleret være op til 30 meter tykt.^[16] De kalkholdige lag var således vanskeligt tilgængelige, og kalkværket i Ballen var afhængigt af kalksten, som blev sejlet til Samsø fra Faxe Kalkbrud.^[17]

En del af strandene på øen rummer sten fra bl.a. Norge, Sverige og store dele af Østersøområdet, der er bragt til øen under isstiden. Disse tæller bl.a. ikke hjemhørende sten som basalt, gnejs og porfyr.^[18]

Tranebjerg er øens største by med omkring 850 indbyggere. Det er også her Samsøe Rådhus findes. Der findes 22 landsbyer på øen, hvoraf Nordby og Onsbjerg er de største med lidt over 200 indbyggere:^[19]

Samsø har været beboet siden jægerstenalderen, hvor de første mennesker fra maglemosekulturen udnyttede øens kystnære ressourcer. I bondestenalderen og bronzealderen blev der anlagt gravhøje og stendysser, som stadig findes i stort antal, og arkæologiske fund viser kontinuerlig bosættelse samt vidtstrakte kontakter.^[23] Fra bronzealderen har vi også den 3.000 år gamle helligkilde Ilse Made kilde på øens vestkyst.

I jernalderen fortsatte bebyggelsen med gårde og håndværk. Et sagn fortæller, at kong Angantyr døde i kamp på øen.^[24] I slutningen af jernalderen blev Kanhavekanalen anlagt, den er dendrokronologisk dateret til 726.^[25]

I vikingetiden fik øen en central strategisk rolle i Kattegat. Kanhavekanalen muliggjorde hurtig passage for flåder tværs over øen og understreger Samsøs betydning som militært og logistisk knudepunkt for ledingsflåden.^[26]

Udgravninger på Tønnesminde, f.eks., viser at bosættelser har eksisteret der fra stenalderen gennem vikingetiden.

I middelalderen var Samsø krongods og en del af det danske riges forsvars- og magtstruktur. Øens strategiske placering førte til opførelsen af fem borge og voldstederpå Samsø: Brattingsborg (nu kaldet Gammel Brattingsborg) i Tranebjerg, Bisgård voldsted ved Bisgård i Onsbjerg sogn, hvor Bispegården nu står i dag, Vesborg på sydkysten hvor Vesborg Fyr i dag ligger placeret oven på borgvolden Hjortholm Voldsted på øen af samme navn i Stavns Fjord og endelig det lille fæstningsværk Blafferholm, som i dag ligger placeret i haven ved Brattingsborg Gods på sydøen. Der er dog ikke nogle egentlige overjordiske bygningslevn tilbage fra nogle af borganlæggene, kun voldstederne og visse dele af de begravede fundamenter findes i dag. Alle borgene var genstand for omfattende arkæologiske undersøgelser i perioden 2002-2009.^[27]

Kongemagten opholdt sig jævnligt på øen i Valdemarstiden, men efterhånden mistede Samsø sin politiske betydning og blev i stigende grad pantsat eller overdraget til adelige og kirkelige magthavere. Samtidig blev øens landsbystruktur og kirker etableret, hvilket kom til at præge bebyggelsen langt op i nyere tid.

Efter reformationen i 1536 forblev Samsø under skiftende ejerskab. Christian 5. forærede 16. juni 1676 Samsø til Sophie Amalie Moth og 31. december 1677 ophøjede han hende til grevinde af Samsøe.^[28]

Øen udviklede sig gradvist som landbrugssamfund. Under Danmarks søkrig med England 1801-1814 blev indsejlingen til Langøre havn i Stavns Fjord stærkt befæstet for at forhindre englænderne i at oprette et flådestøttepunkt her. Der blev anlagt kanonstillinger yderst på Besser Rev (Besser Skanse), på Kyholm (Kyholm Skanse) og på Lilleøre (Lilleøre Skanse).^[29] Voldene, der omgav disse kanonstillinger, kan ses i velbevaret stand. I 1800-tallet ændrede landboreformerne bebyggelsen, og Tranebjerg voksede frem som administrativt centrum.

I perioden 1831-1857 var der på Kyholm en karantænestation for pest og kolera, hvor skibe fra langfart skulle gå ind, hvis de havde sygdom om bord. På øen ligger i dag Danmarks ensomste kirkegård, hvor der ligger begravet omkring 100 Kyholmere. Øen er tilgængelig hele året rundt, men man skal gå forsigtigt i fuglenes yngletid.

I 1900-tallet blev landbruget moderniseret, turismen voksede, og øen oplevede både besættelse under Anden Verdenskrig og administrative reformer, der samlede Samsø i én kommune.^[30] I nyere tid har Samsø markeret sig internationalt som foregangseksempel inden for bæredygtighed og blev i 2007 selvforsynende med vedvarende energi, hvilket har givet øen status som “energiø”.^[31]

På det nu nedrevne andelsmejeri Madebjerggård i Besser forsøgte man før 2. Verdenskrig at eftergøre den schweiziske Emmentaler-ost. Resultatet blev en ny ostetype, Samsø-osten, der nu produceres uden for Samsø.

Samsø hørte indtil kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt, men blev da lagt under Århus Amt. Fra 2015 til 2016 steg befolkningstallet for første gang efter flere år med stadig færre beboere på øen. Tilflytningen blev især tilskrevet nye færgeruter.^[32]

Der er daglige færgeforbindelser for bilister fra Hov og for gående/cyklister fra Aarhus i Jylland til Sælvig med Samsø Rederi og fra Kalundborg på Sjælland til Ballen med SamsøFærgen. På øen er desuden en velfungerende flyveplads. Derudover er der Ballen Havn, Mårup Havn og Langør Havn, som alle er "sejlskibshavne" uden færgeforbindelser. Fra maj 2016 til juli 2018 var der med mellemrum færgeforbindelse til Aarhus med Samsø-Aarhus Forbindelsen, der sejlede med færgen M/F Issehoved.^[33]

Transportstrukturen på øen indbefattede indtil 2017 blandt andet Midttrafiks linje 131, som kørte fra Kolby Kås på Sydøen til Nordby på Nordøen. Busserne kørte i begge retninger knap hver time og betjente alle større landsbyer på øen samt begge færgelejer.

Samsø Kommunes eget busselskab hedder Samsø Bus og blev etableret i 2017. Selskabet kører en telebus, der skal bestilles mindst 2 timer før ønsket afgang.

Øen er velegnet til cykelferie, idet afstandene ikke er store.

Samsø Sundheds- og Akuthus er en afdeling af Aarhus Universitetshospital.

Den 29. august 2007 fremlagde infrastrukturkommissionen et notat, hvori en "en fast forbindelse via Kattegat fra Kalundborg via Samsø (evt. syd for Samsø) til Jylland ved via Gylling – Hov – Odder." blev nævnt.^[34] Siden har der med jævne mellemrum været diskuteret og foreslået ideen om en bro over det sydlige Samsø.^[35][36][37] Transportministeriet har fået foretaget forundersøgelse fra 2018,^[38] men projektet har dog også mødt kritik, særligt fra borgere på Samsø samt Samsø Kommune og Odder Kommune.^[39][40]

Lokalavisen Samsø Posten blev et etableret i 1906. Den udkom tre gange om ugen indtil 1975, hvorefter den blev udsendt fem gange ugentligt. I 2014 forårsagede ændring af mediestøtten at man måtte gå over til at udkomme som ugeavis. I 2019 udkom det i 3000 eksemplarer ugentligt.^[41]

Derudover har der været en række andre aviser, som har været udgivet på Samsø. Da øen var en del af Holbæk Amt indtil 1970 har vestsjællandske dagblade udgivet aviser på øen; Kalundborg Avis udgav Samsø Dagblad fra 1889-1916 og Samsø Avis fra 1917‑1922 , mens Holbæk Amts Venstreblad udgav Samsø Folkeblad fra 1895‑1955 og Kalundborg Folkeblad udgav Samsø Folketidende fra 1907‑1974.^[41]

I 1957 blev der solgt flere sjællandske lokale dagblade end jyske; 700 fra Jylland mod 900 fra Sjælland, og derudover omkring 450 landsaviser.^[41]

Samsø ligger i dækningsområdet for TV2 Østjylland og DR's P4 Østjylland.

Samsø Skole er øens eneste folkeskole, og den ligger i Tranebjerg. Skolens historie går tilbage til 1725-28, hvor grev Danneskiold-Samsoe lod opføre fem skoler på øen.^[42] Derudover findes fri- og lilleskolen Samsø Frie Skole i Onsbjerg, der blev oprettet i 2023^[43] og efterskolen Samsø Efterskole syd for Besser, der har 8. 9. og 10. klassetring og sammenlagt omkring 170 elever.^[44]

Arkitekten Anton Rosen tegnede Samsø tekniske Skole i Tranebjerg i 1900 i jugendstil. Bygningen var også i brug som øens rådhus i en årrække fra 1966 til 2009 efter den tekniske skole lukkede. Bygningen blev renoveret af Realdania i 2016, og den bruges i dag til turistinformation og forskellige udstillinger.^[45][46]

Der er ingen større virksomheder på Samsø. I november 2017 var der 1406 personer beskæftiget på 367 arbejdspladser.^[47]

Landbrug og særligt grøntsagsproduktion udgør en betydelig del af øens erhverv. I 2017 var 11,7 % beskæftiget landbrug, fiskeri og skovbrug, og om sommeren var dette endnu højere.^[47] Samsø er blandt andet kendt for sine tidlige kartofler, der kan fås i det meste af landet. Omkring 700 ha af øens samlede 8000 ha. landbrugsjord er dedikeret til kartofler.^[47] Samsø producerer også andre grøntsager, en del på økologiske landbrug. Til gengæld har øen en meget lille animalsk produktion.^[47]

Den største virksomhed på øen er Brdr. Kjeldahl A/S, der beskæftiger omkring 70 ansatte samt omkring 35 sæsonansatte, og er øens største producent af løg, kartofler, hvor den står for halvdelen af øens produktion, og grøntsager. Den blev grundlagt i 1988 og leverer bl.a. grøntsager til Salling Group.^[47][48]

En del af øens produktion af rødbeder, rødkål og græskar leveres til konservesfabrikken Samsø Syltefabrik, der ligger mellem Permelille og Kolby.^[49] Den blev ødelagt af en brand i 2024,^[50] men er siden blev genopført.^[51] Samsø Syltefabrik blev grundlagt i 1974, og det er i dag blandt øens største arbejdsgivere med 32 ansatte i 2025.^[52]

En anden stor virksomhed, ExamVision, specialiserede lupbriller til brug for tandlæger, ligger i Tranebjerg og har over 60 medarbejdere.^[53][54]

Siden 2006 har Samsø haft eget bryggeri, Samsø Bryghus, som producerer adskillige ølprodukter, ofte med navne med relation til stednavne eller kendte personer fra øen.^[55]

Samsø er desuden også kendt for brug af vedvarende energi, og siden 2007 har øen været selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse.^[56][57] Udover nogle landmøller, har øen også 10 styk 2 MW havvindmøller 5 km syd for øen fra 2002 til 2037.^[58][59]

Turisme er et af de vigtigste erhverv øen, idet over 150 virksomheder direkte eller indirekte beskæftiger sig med turisme. I 2024 blev det estimeret, at øen tiltrak 337.792 turister, og at tilsammen lagde 742 mio. kr. Der var knap 1 mio. overnatninger på øen dette år.^[60] Øen har en række hoteller; Nordby Kro, Flinch's Hotel i Tranebjerg, Ballen Strandhotel og Brundby Rockhotel. Der findes adskillige campingpladser og shelterpladser fordelt rundtom på øen, samt forskellige bed and breakfast.

Samsø Museum i Tranebjerg er inderettet i det gamle mejeri, og det rummer en mindre kulturhistorisk samling. Lige ved siden af ligger Samsø Museumsgård, en bindingsværksbygning med interiør fra ca. 1850. Derudover findes en række lokationer rundt på øen, som også er en del af Samsø Museum; Husmandsstedet Fredensdal fra 1904 ved Vesterløkken, landsbysmedjen i Langemark og biblioteket i Nordby. Museet driver også Samsø Egnsarkiv på Onsbjerg Gamle Skole i Onsbjerg. Samsø Museum har siden 2015 været en del Moesgaard Museum i Aarhus.^[61] Samsø Vikingetræf har siden 2022 været afholdt af museet i juli måned omkring museumsgården i Tranebjerg.^[62] I Tranebjerg ligger også Biografen Samsø, der har plads til omkring 100 gæster.

I landsbyen Langemark eksisterede et bilmuseum for det engelske bilmærke Austin kaldet Samsø Austin Museum fra 2007-2013. Samlingen blev solgt på auktion i 2016,^{[63][64][65][66][67][68]} og blev videreført som Samsø Tekniske Museum og er flyttet til Kolby. I 2017 åbnede Morgan Motor Collection, der er privat ejet og drevet museum med biler af mærket Morgan Motor Company.^[69]

I nærheden af Nordby findes verdens største permanente labyrint: Samsø-labyrinten.^[70] Samsø fik i løbet af 2009 et stjerneobservatorium i det tidligere Kabelhus lidt syd for Ballen. Samsø Observatorium A.m.b.a.

Siden 1989 er musikfestivalen Samsø Festival foregået over tre dage i uge 29 under navnet "Danmarks hyggeligste festival".^[71][72] Omkring 6.000 mennesker deltager i festivalen.^[73][74]

Falkecenter Samsø lidt nord for Permelille har rovfugleshows med som ørne, ugler og falke.^[75][76]

Permelille er øens højest beliggende by. Her kan man besøge Svanegaarden^[77] ved øens eneste vandtårn; Permelille Vandtårn.^[78]

Mellem Onsbjerg og Tranebjerg ligger Kongehøjen, der er et mindesmærke for Frederik 7.'s underskrivelse af grundloven.^[79] Der er siden tilføjet en række andre mindesten, heriblandt en genforeningssten opstillet i 1920.^[80] Der findes i alt fem genforeningssten på øen.^[81]

Siden 2009 er der i august blevet afholdt Samsø Maraton med start og mål i Tranebjerg.^[82] Der er faciliteter til tennis, fodbold og håndbold både udendørs som indendørs i Tranebjerg.

Syd for Besser ligger Samsø Golfklub, der har en 18 hullers bane.^[83]

• Ørvarodds saga beretter om kampene på Samsø, som Angantyr var involveret i.
• Saxos Gesta Danorum beretter bl.a. om Samsø.
• Strisser på Samsø er en tv-serie produceret af TV2. Den blev sendt i 1997-1998 og handler om en politibetjent, spillet af Lars Bom, Samsø.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Samsø

• Samsø i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898)
• Samsø Turistbureau