Ilse Made kilde er en helligkilde ved Vesterløkken på Samsø. Kilden vælder frem i en ca. 3.000 år gammel brønd af egetræ fra bronzealderen. Den blev tidligere opgivet, men siden genfundet engang i 1200-tallet. Oprindelig har brønden sandsynligvis været et stykke inde i landet, men som kysten og landskabet på Samsø har forandret sig, ligger den i dag i strandkanten.
Der er flere sagn om kilden, som især på Valborgsaften skulle have helbredende kraft.