Detweiler var kadet på United States Naval Academy ved Annapolis og her en del af otteren, som vandt collegemesterskabet og Eastern Sprints samt OL-udtagelsesstævnet i 1952.[1] Ved OL 1952 i Helsinki stillede han og resten af besætningen, Dick Murphy, Bill Fields, Jim Dunbar, Henry Proctor, Wayne Frye, Ed Stevens og styrmandCharley Manring, op som store favoritter; amerikanerne havde vundet samtlige de OL-otterkonkurrencer, de havde stillet op i. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne uden problemer vandt deres indledende heat og semifinale. I finalen blev USA i begyndelsen truet af den sovjetiske båd, men amerikanerne holdt dem væk og sejrede med et forspring på fem sekunder ned til Sovjetunionen, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[2]
Detweiler roede yderligere en sæson og genvandt collegemesterskabet i otteren samt Eastern Sprints.[1]
Videre karriere
Detweiler fik en karriere som søofficer, og her fungerede han som forsker i faststoffysik. Da han indstillede sin karriere i marinen, blev han leder af afdelingen for energi og kommunikation ved Eyring Research Institure i Provo, Utah, lige som han underviste i flere fag i Orem, Utah.[1]
Han var hele livet meget kunst- og musikinteresseret, og han blev formand for Utah County Arts Council. Han var desuden med til at danne Utah Piano Quartet og optrådte i flere teaterforestillinger og musicals samt sang i Salt Lake Opera Company.[1]
