RC4000 var Regnecentralens tredje computer og en tredjegenerationsdatamat, der anvendte integrerede kredse. Den blev konstrueret i 1968, og blev solgt til stør
RC4000 var Regnecentralens tredje computer og en tredjegenerationsdatamat, der anvendte integrerede kredse. Den blev konstrueret i 1968, og blev solgt til større firmaer til procesanlæg og til administrativ databehandling.
Den var, efter datidens målestok, en mainframe, som krævede dobbeltgulv og køleanlæg. Den bestod, i grundkonfigurationen, af en centralenhed (24-bits ord) med 1 MHz klokfrekvens, et ferritkernelager på 128 K-ord, en 2 M-ord CDC-disk og Ampex-båndstationer, og dertil en Data Products tromlelinjeskriver. Desuden en RC2000 strimmellæser.
Maskinen var "state of the art" på det tidspunkt, og kunne udmærket konkurrere med IBM med hensyn til hastighed.
Energiselskabet Elsam havde en RC4000-maskine. Denne stod på Elsams hovedkontor i Skærbæk, Jylland. Maskinen blev benyttet til optimering af Elsams kraftværker og til administrativt arbejde. Den havde Olivetti onlineterminaler (mekaniske, 110 baud) på de forskellige kraftværker.
Også Geodætisk Institut, Danmarks meteorologiske Institut og Vestkraft i Esbjerg benyttede RC4000.[1]
RC4000 blev hos Vestkraft brugt til procesovervågning af kraftværkets Blok 2.
Maskinen benyttede Regnecentralens BOSS-operativsystem og benyttede Algol- og Fortran-oversættere.
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.