Rüştü Reçber (eller bare Rüştü) (født 10. maj 1973 i Antalya, Tyrkiet) er en tyrkisk tidligere fodboldspiller, der spillede som målmand hos Beşiktaş JK, Antalyaspor, Fenerbahce SK og FC Barcelona. Han besidder landskampsrekorden for Tyrkiets landshold, og tilhørte i en årrække verdenseliten blandt målmænd.
Rüştü kom til Beşiktaş JK i 2007 fra ligarivalerne Fenerbahçe SK, som på nær et etårigt ophold hos FC Barcelona i Spanien havde været hans klub de foregående 13 sæsoner. Han startede karrieren hos Antalyaspor i sin hjemby. Med Fenerbahçe vandt Rüştü fire tyrkiske mesterskaber, og en enkelt pokaltitel.
Rüştü blev i 2004 udvalgt til FIFA 100, en kåring af de 125 bedste nulevende fodboldspillere gennem historien.
Landshold
Rüştü står (pr. maj 2009) noteret for intet mindre end 119 for Tyrkiets landshold, som han debuterede for i år 1994. Han var efterfølgende en del af den tyrkiske trup der vandt bronze ved VM i 2002, og nåede semifinalerne ved EM i 2008. Derudover deltog han også ved EM i 1996, EM i 2000 samt Confederations Cup i 2003.
Titler
Tyrkisk mesterskab
Tyrkisk pokaltitel
Eksterne henvisninger