CONCACAF (the Confederation of North, Central American and Caribbean Association Football) er en sportsorganisation for nationale fodboldforbund fra et område bestående af Nordamerika, Mellemamerika og Caribien. Tre sydamerikanske fodboldforbund fra Guyana, Surinam og Fransk Guiana er imidlertid også medlemmer af CONCACAF til trods for, at de med deres geografiske placering i stedet burde være medlem af CONMEBOL.
Organisation og historie
CONCACAF i den nuværende form blev grundlagt i den 18. september1961 i Mexico City og blev senere på året officielt anerkendt af FIFA som en af dets seks regionale konføderationer. Deres administrative hovedsæde er beliggende i New York City (USA) og dens nuværende præsident siden 1990 er Jack Austin Warner (fra Trinidad og Tobago), som samtidig er en af FIFAs syv vicepræsidenter. Organisationens primære funktion er at arrangere turneringer for henholdsvis lands- og klubhold samt arrangere kvalifikationsturneringer til VM i fodbold.
Før CONCACAFs grundlæggelse var fodbold i regionen opdelt i mindre regionelle divisioner, hvor de to daværende hovedforbund var Confederacion Centroamericana y del Caribe de Futbol (CCCF, grundlagt i 1938) og North American Football Confederation (NAFC, grundlagt i 1946). CCCF fusionerede med NAFC og dannede CONCACAF i 1961. Organisationen var i en periode (fra december1999 til den 30. april2004) også kendt under navnet The Football Confederation (eller Confederación de Fútbol) i forbindelse med introduktionen af en ny hjemmeside og udskiftning af det tidligere logo, som havde været i brug siden stiftelsen. 4½ år efter bliver det midlertidige navn og den nye visuelle identitet dog skrottet, da organisationens nuværende logo præsenteres under XXIV Ordinary Congress of The CONCACAF i Grenada.
Man anerkender tre unioner, som de nationale fodboldforbund, der geografisk ligger i den samme zone, har dannet[1]; Unión Centroamericana de Fútbol (UNCAF) repræsenterer syv mellemamerikanske nationale fodboldforbund (Belize, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama), North American Football Union (NAFU) repræsenterer tre nordamerikanske fodboldforbund (Canada, Mexico og USA), mens Caribbean Football Union (CFU) repræsenterer 30 caribiske fodboldforbund under CONCACAF. Organisationens samlede medlemsliste (pr. marts 2007) tæller de nationale fodboldforbund fra nedenstående 40 lande:
1: Fuldgyldigt CONCACAF medlem som kan deltage i CONCACAF Gold Cup, men er ikke tilknyttet FIFA og kan derfor ikke deltage i kvalifikationen til VM i fodbold.
2: Formelt et regionalt fodboldforbund under det franske fodboldforbund (FFF).