Sintra havde med enkeltsæder plads til op til syv personer, og med trepersoners bænkbagsæde også otte personer.
Historie
Ved introduktionen i september 1996,[3] som fandt sted efter præsentationen på Geneve Motor Show i marts måned samme år, fandtes Sintra med to benzinmotorer og fra sommeren 1998 ligeledes en dieselmotor.
Sideløbende blev Pontiac Trans Sport (senere Pontiac Montana) frem til 2004 med enkelte modifikationer (bl.a. Pontiac-kølergrill uden Pontiac-emblem, senere med Chevrolet-logo) importeret officielt til Europa og gennem udvalgte Opel-forhandlere solgt under navnet Chevrolet Trans Sport.
Salgstallene forblev langt under forventningerne, og i september 1999[3] blev produktionen indstillet på grund af katastrofale resultater fra flere kollisionstests.
Sintra blev efterfølgende afløst af den på Astra-platformen (GM3000) baserede og dermed betydeligt mere kompakte Zafira.
Bagfra
Bemærkelsesværdigt
For at reducere bilens vægt var motorhjelmen fremstillet komplet i aluminium, hvilket førte til en vægtbesparelse på ca. 6,2 kg i forhold til en almindelig motorhjelm af stålplade. De standardmonterede alufælge sparede 9 kg. Enkeltsædernes rammer, pedalholderne og ratnavet var fremstillet af magnesiumlegeringer. Styretøjets tandstang af stål muliggjorde yderligere vægtreduktioner. Selv skruefjedrene af nyt stål vejede 2,4 kg mindre end hidtil. Hjulene var specialudviklet af Firestone og havde reduceret rullemodstand.
Også udstødningsmæssigt gik Opel nye veje. For første gang blev der monteret en sekundærluftindblæsning mellem motor og katalysator, som efter koldstart med en elektrisk blæser i nogle sekunder blæste frisk luft ind i udstødningssystemet, som på grund af efteroxidation førte til en hurtigere opvarmning af katalysatoren.
Elektrisk justerbare forsæder med sekspositioners hukommelse
Sintra Fuel Cell
Opel Sintra Fuel Cell var en prototype til en brændselscellebil, som blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 1998. Bilen var baseret på den almindelige Opel Sintra, men var udstyret med en brændselscelle og en methanolomformer. Systemydelsen lå på 50 kW (68 hk).[4] I september samme år præsenterede Opel på Paris Motor Show med Zafira Fuel Cell en køreklar efterfølger på basis af Zafira A,[5] og i 2000 fulgte en yderligere prototype til en brændselscellebil, Opel HydroGen1.[6]
